Vivino er med egne ord verdens største onlinevinmarked. Virksomheden er især kendt for, at man med et snuptag i lommen kan finde virksomhedens app frem og scanne den vin i supermarkedet, man overvejer at købe.

Men desværre for folkene bag genererer virksomheden ikke overskud endnu. Sidste år bogførte Vivino ApS et underskud på cirka 27 millioner.

Det var dog en markant forbedring i forhold til året før, hvor virksomheden blødte knap 65 millioner kroner.

Og måske netop derfor har rigmanden Klaus Eldrup-Jørgensen nu fået øjnene op for den danske forretning, som beskæftiger 300 mennesker på verdensplan.

Han har således oprettet selskabet Caveau ApS sammen med sin partner Mads Munkholt Ditlevsen, og de to vil nu investere 100 millioner kroner i Vivino, skriver Finans.

»Vivino har et fantastisk godt brand og produkt. Den strategi, der er lagt nu, ser rigtig fornuftig ud. Derfor synes jeg, at det er et godt tidspunkt at investere i selskabet nu,« siger Klaus Eldrup-Jørgensen til mediet.

Klaus Eldrup-Jørgensen er ifølge Økonomisk Ugebrev Danmarks 36. rigeste, og han havde i 2024 en formue på 5,6 milliarder.

Selv ejer han lagt størstedelen af det selskab, som nu vil investere i Vivino, der i 2024 havde en negativ egenkapital på næsten 380 millioner.

Rigmanden er især kendt for sammen med sin bror at stå bag virksomheden Trackman med sin bror Morten Eldrup-Jørgensen. Virksomheden, som sidste år tjente 417 millioner kroner, står bag et radarsystem, der primært bruges til golf.

USA's inflation landede i juni på 2,7 procent - en stigning fra 2,4 procent måneden forinden.

Det fremgår af en opgørelse fra det amerikanske beskæftigelsesministerium.

Også kerneinflationen, hvor fødevare- og energipriser fraregnes, var lidt højere i juni. I maj var den på 2,8 procent og steg til 2,9 procent i juni.

Spørger man Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), vil landets inflation komme til at "tage yderligere til i styrke i løbet af efteråret".

- Høj told og svækkelsen af dollaren gør alle importerede produkter dyrere, og det vil sætte sig i priserne hos de amerikanske forbrugere.

- Dertil kommer, at udvisningen af emigranter og ufinansierede skattelettelser vil øge presset på arbejdsmarkedet og økonomien, hvilket også vil øge inflationen, siger han i en kommentar.

Det var tilbage i foråret, at USA's præsident, Donald Trump, i første omgang meddelte sin lange række af forhøjede toldsatser mod verdens lande.

Told er en importafgift, som lægges på varer, der produceres i udlandet.

Siden Trumps første melding har fulgt en byge af forskellige udmeldinger, mens lande har forhandlet med USA i forsøget på at nå frem til aftaler, hvor man kunne undgå de højeste toldsatser.

For nylig meddelte Trump, at han ville indføre 30 procent told på varer fra EU fra 1. august, hvis ikke der bliver indgået en aftale.

Ligesom Allan Søren vurderer seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel fra Sydbank, at vi kigger ind i yderligere amerikanske prisstigninger.

Han vurderer, at inflationen igen kan komme til at krydse tre procent.

- Usikkerheden er dog stor, da det kommer til at afhænge meget af, hvor høj tolden ender med at blive, og hvor meget der bliver videregivet til forbrugerne, siger han i en kommentar.

Den amerikanske centralbank, Fed, holder rentemøde om et par uger.

Hverken Allan Sørensen eller Mathias Dollerup Sproegel forventer, at Fed vil sætte renten ned - begge peger blandt andet på inflationen.

- Så længe der hersker usikkerhed omkring toldens effekt på inflationen og økonomien, kommer centralbankcheferne ikke til at røre ved renten, siger Sprogel.

Fra Allan Sørensen lyder det, at en amerikansk rentesænkning først bliver aktuel i efteråret.

/ritzau/

Så gik den ikke længere. I de seneste måneder har tal for amerikansk økonomi trodset frygten for, at Trumps angreb på alt og alle ville udløse en recession i amerikansk økonomi.

Ikke mindst har det undret, at toldmuren fra foråret har været usynlig i inflationstallene. Men nu begynder den at stikke næsen frem. Ikke i et voldsomt udbrud, men dog alligevel.

I juni steg USAs inflation fra 2,4 til 2,7 procent. Det var ikke uventet, men i de foregående måneder har inflationen været lavere end forventet. 

Samtidig var det den højeste månedlige stigningstakt siden januar. Hvad der gør ekstra ondt i oplevelsen af inflation, så steg priserne på benzin og elektricitet kraftigt i juni, hvilket kommer præcis på det tidspunkt, hvor amerikanerne hopper på landevejene – og tænder for klimaanlæggene. 

Selvom der på ingen måde var tale om et dramatisk hop i priserne, er inflationen et af de allervigtigste pejlemærker for Trumps økonomiske politik. Og stigende inflation har Trump ikke brug for. 

Det var inflationen, der fik Trump valgt i november. Det er frygten for et nyt udbrud af inflation, der har fået den amerikanske centralbank til at trykke på pauseknappen.

Renten er blevet holdt i ro siden december, selvom inflationen hidtil har ligget i nærheden af det blødt formulerede mål på omkring to procent. Der er rentemøde igen om to uger, og her er der et massivt politisk pres på centralbanken for at sætte renten ned.

Lige nu har ingen et fast greb om, hvordan den amerikanske økonomi har det.

Arbejdsmarkedet bliver ved med at udvise større styrke, end mange analytikere havde troet. Det er ikke kun pæn månedlig jobskabelse, men antallet af ledige stillinger har også holdt sig på et forhøjet niveau, hvilket normalt peger mod flere nye job forude.

På den anden side er der stor nervøsitet blandt forbrugerne og de små og mellemstore virksomheder. Det er her i den amerikanske »mittelstand«, at toldmuren rammer hårdest, og hvor deportationen af tusindvis af ansatte uden orden i papirerne også begynder at bide. Det er også her, at ni ud af ti nye job skabes.

Men vi har endnu ikke set en ændring i forbrugsmønstre eller i virksomhedernes ansættelser og investeringer, der matcher sindsstemningen. Forbrugernes forventning til inflationen om et år nåede i maj op på 6,6 procent, hvilket er det højeste niveau siden 1981. Den faldt i juni, hvor dramaet om handelskrigene aftog. Men kan eksplodere igen.

Trump skaber inflation

For hvad sker der egentlig med de priser, som amerikanerne møder i deres hverdag?

Selvom inflationen har været lavere end frygtet, er der en nagende underliggende frygt for, at den kan eksplodere. På et tidspunkt.

For alt, hvad Donald Trump har foretaget sig, skaber mere inflation.

Der er selve toldmuren. Den gennemsnitlige toldsats på varer er ifølge den uafhængige tænketank Tax Foundation på 17 procent, hvilket er det højeste i hundrede år. Men toldkrigen og Trumps bølleadfærd i øvrigt har også ramt dollaren. Den er faldet med ti procent over for en bred kurv af valutaer, bare siden årsskiftet.

Tilsammen burde det hæve prisen på importerede varer på 15 til 20 procent i gennemsnit. Det er bare ikke sket indtil videre.

Trumps annoncering af 30 procent told på tomater fra Mexico i denne uge bør i løbet af august kunne føles direkte i USAs grøntafdelinger. For målet med tolden er at få amerikansk produktion i vejret, og det sker kun, hvis prisen på tomater i butikkerne stiger med op mod 30 procent. Akkurat i øvrigt ligesom 50 procent told på kobber. Kobberprisen føles bare ikke direkte af forbrugerne.

Indfangningen af illegale indvandrere sker nu primært på arbejdspladser, hvilket var helt forventeligt – det er her, at man finder dem samlet i større antal. Det har medført, at mange andre ikke tør gå på arbejde. Og dermed er manglen på arbejdskraft begyndt at blive et tema i ikke mindst det sæsonprægede landbrug.

Man får ikke en bistandsklient i West Virginia til at rejse til Californien for at plukke jordbær.

Men virksomheder over hele USA leder nu desperat efter ny arbejdskraft dér, hvor de illegale er blevet indfanget. Du kan kun tiltrække nye ved at tilbyde højere lønninger. Det er heller ikke dukket op i statistikken indtil nu. For usikkerheden om fremtiden giver faktisk andre arbejdsgivere bedre kort på hånden i lønforhandlinger.

Lovpakken, som Trump har døbt »stor og smuk«, vil i de kommende år fratage op mod 17 millioner amerikanere sundhedsdækningen. Men den er skruet sådan sammen, at skattelettelserne ruller ud, før besparelserne rammer. Tilsammen er det store, ufinansierede skattelettelser, der på papiret vil give et løft til købekraften her og nu.

Hvis forbrugerne med lavindkomst har gennemskuet, at de selv kommer til at betale for deres skattelettelser, vil de spare pengene op. Hvis ikke, vil det blive omsat i mere forbrug – eller i det mindste vil det modvirke tabet af købekraft fra toldmuren.

Udsigterne for inflationen – og den økonomiske vækst – er dermed ekstremt usikre.

Centralbank under stort pres

Smid så oveni, at Trump i realiteten har annonceret en endnu højere toldmur de seneste dage end tilbage i april. Chefen for den regionale centralbank i Chicago, Austan Goolsbee, kommenterede i sidste uge, at Trumps nye udmeldinger har gjort inflationsudsigterne endnu mere usikre, hvilket kan forsinke en kommende rentenedsættelse.

For den amerikanske centralbank er dilemmaet dermed intakt. Men den stigende inflation i juni leverer dog et figenblad, der kan bruges som argument for at fastholde renten på 4,5 procent på mødet om to uger. Det er også, hvad de finansielle markeder nu indpriser.

Vi ved også, hvad det betyder: Flere vredesudbrud fra Det Hvide Hus og Trumps nærmeste rådgivere, der beskylder chefen for Federal Reserve for at være for langsom med at sætte renten ned. Men det er sådan set Trump selv, der er skyld i langsommeligheden. 

Ikke kun ved alt, hvad han gør. Når de selvsamme rådgivere gang på gang fremfører, at alt er godt i amerikansk økonomi, fjerner de samtidig det vigtigste argument for en rentenedsættelse. Nemlig at Trump gør skade.

Trumps cheføkonom, Kevin Hassett, der har rollen som regeringens »komiske Ali« med sine mange alternative virkelighedsvurderinger, mener, at »der er en masse patriotisme« i inflationstallene. At Trump har fået folk til at købe amerikansk, hvilket så skulle betyde, at efterspørgslen efter og priserne på importerede varer er faldet.

I virkeligheden er de amerikanske forbrugere ret gennemskuelige: Det skal være så billigt som muligt, for de har ikke råd til andet. Ligegyldigt hvor varerne kommer fra.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Det er fortsat ikke lykkedes for folkene bag Podimo at tjene penge.

Tværtimod.

2024 bød på det hidtil største underskud i selskabet, der blev stiftet i 2019.

473 millioner kroner lød underskuddet på, og dermed har Podimo samlet set tabt mere end 1,3 milliarder kroner.

Børsen har talt med stifter og administrerende direktør Morten Strunge.

Han forklarer, at en del af underskuddet skyldes, at selskabet har ændret sin praksis for, hvordan man afskriver værdien af det indhold, selskabet har liggende i arkivet.

Det har slået ekstraordinært hårdt igennem i 2024.

Samtidig forklarer han i en sms til avisen, at tallene er som forventet og i tråd med den strategi, man har lagt.

- Vi har vækstet flot på toplinjen, men også lavet markante forbedringer på bundlinjen. I 2024 fortsatte Podimo sin vækstkurve og opnåede en årlig omsætningsvækst på over 50 procent, skriver han til Børsen.

Regnskabet, der er tilgængeligt hos CVR, oplyser ikke præcise omsætningstal.

Det fremgår dog, at egenkapitalen er faldet til 249 millioner kroner.

Af ledelsens beretning fremgår det imidlertid, at Podimo ikke kommer i likviditetsproblemer lige foreløbig.

- Koncernen har tilstrækkelig likviditet og adgang til finansiel fleksibilitet til fortsat at kunne eksekvere dens kommercielle strategi på tværs af kernemarkederne, hedder det.

Podimo opnåede ifølge sine egne oplysninger for første gang én million betalende kunder i første kvartal i år.

Podimo udkommer i syv lande, og ejerkredsen består foruden af Morten Strunge blandt andet af en af en række kapitalfonde.

/ritzau/

Der var tale om greenwashing, da Profil Optik markedsførte brilleserien "Fellepini x Sea2See" som fremstillet af plastikaffald fra havet.

Det er Forbrugerombudsmanden kommet frem til i en afgørelse.

Optikerkæden kunne ikke tilstrækkeligt dokumentere, at plastikken, som brillerne var lavet af, reelt stammede fra affald fra havet.

- Hævder en virksomhed, at dens produkter er fremstillet af plastik hevet op af havet, skal virksomheden naturligvis kunne dokumentere dette, lyder det fra forbrugerombudsmand Torben Jensen i en meddelelse.

Profil Optik hævdede, at brillerne var lavet af "100 procent genanvendt havplast, som opsamles af fiskere i Middelhavet".

- Kæden kunne ikke med tilstrækkelig sikkerhed dokumentere oprindelsen på materialet til brillerne, siger fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden Julie Farø Jakobsen.

Profil Optik skal ikke betale en bøde eller fjerne produktet, men opfordres til at ændre i sin markedsføring.

- Indskærpelsen kan ses som en advarsel eller en løftet pegefinger om, at markedsføringen har været vildledende, siger Julie Farø Jakobsen.

Brilleserien sælges fortsat, fremgår det af Profil Optiks hjemmeside.

Af den medfølgende tekst fremgår det dog ikke længere, at brillerne er produceret af plastikaffald fra havet.

Forbrugerombudsmanden fik øje på Profil Optiks brilleserie efter en klage fra Forbrugerrådet Tænk.

I 2024 fandt forbrugerrådet på en indkøbstur 11 produkter, som det mente kom med grønne løfter, som de ikke kunne indfri - herunder brilleserien fra Profil Optik.

Og det har Forbrugerombudsmanden nu givet Tænk ret i.

Ombudsmanden kom desuden frem til, at det var vildledende og i strid med markedsføringsloven, at optikerkæden markedsførte brillerne som klimavenlige og bæredygtige, når der er aspekter i "brillernes livscyklus, som påvirker klimaet og miljøet negativt", lyder det i afgørelsen.

Hos Profil Optik har afgørelsen betydet, at optikerkæden vil undersøge dokumentationen nærmere i samarbejdet med sine leverandører, oplyser Profil Optik til Ritzau.

- Profil Optik har hidtil været af den opfattelse, at der forelå fyldestgørende dokumentation for brugen af genanvendt polyamidplast fra havet, lyder det i et skriftligt svar.

Sagen tages alvorligt, og optikerkæden vil sikre, at dens kommunikation fremover lever op til gældende standarder, tilføjer kæden.

/ritzau/

Virksomhedsledere forsøger ikke længere at skjule, at ai kommer til at koste arbejdspladser. Nu forsøger de at forudsige, hvor mange stillinger der bliver tale om.

»Kunstig intelligens kommer helt bogstaveligt til at erstatte halvdelen af alle kontorarbejdere i USA,« udtalte direktøren for Ford Motor, Jim Farley, i et interview for en uge siden med forfatteren Walter Isaacson på Aspen Ideas Festival. 

»Kunstig intelligens kommer til at betyde, at rigtig mange medarbejdere ikke kan følge med.«

Hos JPMorgan Chase kunne lederen af bankens meget store afdeling for forbrugs- og samfundsorienteret bankvirksomhed, Marianne Lake, i maj fortælle, at hun forudså en nedgang på ti procent i antallet af medarbejdere i de kommende år som følge af bankens anvendelse af nye ai-værktøjer.

Der er kommet lignende udtalelser fra ledere hos Amazon, Anthropic og andre virksomheder.

Amazon-direktøren Andy Jassy skrev i en rundskrivelse til medarbejderne i juni, at han regnede med, at antallet af medarbejdere i virksomheden ville være mindre i de kommende år på grund af ai-teknologi, som man kun oplever »én gang i livet«.

»Vi kan nøjes med færre medarbejdere til nogle af de arbejdsopgaver, vi påtager os i dag, og vi skal bruge flere i en anden slags stillinger,« sagde Jassy.

Direktøren for Anthropic, Dario Amodei, udtalte i et interview med Axios i maj, at alle nye stillinger muligvis ville forsvinde i løbet af mellem et og fem år og resultere i en arbejdsløshed på mellem 10 og 20 procent. 

Han opfordrede desuden virksomhedsledere og embedsmænd til at holde op med at give et forkert billede af situationen.

Virksomhedsledere dropper tøven omkring ai og job

Ford-direktørens udtalelser er blandt de mest afslørende fra en chef for en stor amerikansk virksomhed uden for Silicon Valley. Hans bemærkninger afspejler en stadig mere udbredt ændring i den måde, mange virksomhedsledere forklarer de potentielle menneskelige omkostninger ved den nye teknologi. 

Indtil nu har kun få ledere offentligt erkendt, hvor mange arbejdspladser for kontoransatte, der muligvis kan blive nedlagt.

I interview taler lederne ofte udenom, når de bliver spurgt om nedlæggelsen af arbejdspladser eller indskrænker sig til at tale om, at fornyelser rent historisk som regel medfører en række nye arbejdsopgaver.

I kulissen har de dog i flere måneder hvisket om, at deres virksomheder sandsynligvis vil kunne fungere med et stærkt reduceret antal medarbejdere. Teknologier som automatiseringssoftware, ai og robotter fremstilles til at gøre arbejdsopgaverne så fokuserede og effektive som overhovedet muligt.

Også højtuddannede rammes af ai-bølgen

Også højtuddannede medarbejdere bliver nødt til at acceptere den sandhed, at kun meget få arbejdspladser vil forblive upåvirkede af ai, skrev Micha Kaufman, direktør for freelancemarkedet Fiverr, i et memorandum til personalet fra dette forår.

»Det er et wakeupcall,« skriver han. 

»Det er lige meget, om du er programmør, designer, produktudvikler, dataforsker, advokat, kundesupportmedarbejder, salgsmedarbejder eller økonomichef – ai vil også berøre dig.«

Lederen af Shopify, Tobi Lütke, udtalte for nylig til sine medarbejdere, at firmaet ikke agtede at ansætte flere nyuddannede medarbejdere, medmindre sektionslederne kunne bevise, at kunstig intelligens var ude af stand til at løse de relevante opgaver.

Virksomheder planlægger færre stillinger

En hel del virksomhedsledere er i gang med at udarbejde planer for, hvordan de forskellige arbejdsopgaver kan konsolideres på en sådan måde, at arbejdet som eksempelvis produktudvikler og softwareprogrammør slås sammen til én stilling i teknologivirksomheder. 

Andre virksomheder, for eksempel Moderna, der producerer covid-19-vacciner, har opfordret medarbejderne til at udvikle nye produkter eller projekter uden at ansætte nye medarbejdere.

»Jeg tror, denne udvikling vil betyde, at der nedlægges flere arbejdspladser, end de fleste forestiller sig,« udtalte James Reinhart, leder af genbrugshjemmesiden ThredUp, til en investorkonference i juni.

Konsulentfirmaer kan oplyse, at virksomhedsledernes opfattelse af ai forandrer sig næsten uge for uge, i takt med at de får en klarere forståelse af, hvad den nye teknologi kan bruges til – og desuden oplever, at andre ledere gennemfører aggressive nedskæringer i antallet af nyansættelser eller rationaliserer virksomhedernes struktur.

Andre ser ai-frygten som overdreven

Andre ledere mener, at frygten for den nye teknologi er overdrevet. 

Brad Lightcap, der er chef for OpenAI, udtalte i The New York Times’ podcast »Hard Fork« i forrige uge, at han ikke mener, at konsekvenserne for nyuddannede medarbejdere vil indfinde sig helt så hurtigt og voldsomt, som mange ellers tror.

»Vi har endnu ikke set beviser for, at ansættelsen af nyuddannede medarbejdere er gået helt i stå,« sagde Lightcap.

Han indrømmede dog, at der bliver tale om at nedlægge arbejdspladser, og at enhver form for ny teknologi nødvendigvis medfører ændringer på arbejdsmarkedet.

Direktøren for IBM, Arvind Krishna, har udtalt, at IBM har anvendt ai til at overtage arbejdsopgaver for et par hundrede medarbejdere i hr-sektionen. Men han tilføjede, at IBM samtidig har ansat flere programmører og salgsmedarbejdere.

Pascal Desroches, økonomidirektør i AT&T, udtalte i et interview for en måned siden, at det er for tidligt at sige, hvordan de forskellige arbejdsopgaver vil blive forandret af ai, og at teknologiske revolutioner før i tiden ofte har betydet nye arbejdspladser.

»Det er svært at udtale sig med sikkerhed,« sagde han. 

»Man kan ikke bare sige, at vi får færre, men mere produktive ansatte. Vi ved det simpelthen ikke.«

Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech

Det har været alt andet end kedeligt at følge aktiemarkedet i år.

Med en amerikansk præsident, der alt efter humør tænder og slukker ildebrande på markederne, en genopblussen af den geopolitiske uro samt aktiemarkeder, der fortsætter på rekordkurs.

Første halvår har virkelig sat investorpsykologien på prøve hos danskerne. Og selvom vi egentlig er kommet fornuftigt igennem de første seks måneder, hvor globale aktier er steget med ni procent, er der stadig store bekymringer hos de danske privatinvestorer.

Og særligt tre ting fylder hos investorerne. Det viser en ny undersøgelse, som handelsplatformen eToro har foretaget blandt 10.000 investorer – herunder 600 danskere.

Det forbudte ord – recessionsfrygten er tilbage

Lige pludselig var den der. Frygten for en global recession.

Og faktisk er den kun vokset, i takt med at året er skredet frem.

»Sidste års snak om amerikansk exceptionalisme er blevet afløst af frygt for den amerikanske økonomi. De bløde og stemningsbaserede nøgletal har været til den bløde side, og både økonomiens og virksomhedernes vækstudsigter er blevet nedjusteret,« siger Jakob Westh Christensen.

De seneste år har amerikanske aktier nemlig givet baghjul til resten af verden, hvilket blandt andet betyder, at amerikanske aktier udgør mere end 70 procent af en global portefølje.

Det fremhæver aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, også.

»På trods af at både indtjeningen hos virksomhederne og de økonomiske nøgletal ser svagere ud, er aktierne fortsat med at stige. Det synes jeg er en god grund til, at investorerne er årvågne,« siger han.

Den store tolduro har kun øget usikkerheden for investorer, forbrugere og virksomheder verden over. Det har ifølge Jakob Westh Christensen skabt et vakuum af usikkerhed, der langtfra fremmer den økonomiske aktivitet.

Sammenligner man de danske privatinvestorer med dem i udlandet, er danskerne dog relativt optimistiske på vegne af økonomien.

Ifølge Jakob Westh Christensen skyldes det i høj grad, at privatinvestorer påvirkes af den virkelighed, de oplever.

»Den danske økonomi har jo været bomstærk indtil videre med høj økonomisk aktivitet og lav arbejdsløshed. Det kan nok være med til at forklare, hvorfor recessionsfrygten – selv frygten for en global recession – fylder mindre i danskernes bevidsthed,« siger han.

Jakob Westh Christensen pointerer dog, at den danske økonomi har en meget begrænset betydning for investeringsporteføljen hos de fleste danskere.

»Selvom mange danskere nok har en stor overvægt at danske aktier, har mange fortsat også stor eksponering mod for eksempel et verdensindeks. De danske selskaber henter jo også deres omsætning i hele verden, særligt i USA,« siger han.

En verden i uro

En anden af investorernes store bekymringer er den geopolitiske uro og de internationale konflikter, der ude i verden ad flere omgange er blusset op i løbet af året.

»Det vidner om, at danskerne i høj grad påvirkes af den uro, vi ser og læser om rundt omkring i verden. Alt fra krigen i Ukraine over den betændte situation i Mellemøsten – og i starten af året især uroen om Grønland,« siger Jakob Westh Christensen.

Det kommer dog ikke bag på markedsanalytikeren.

»Danmark er en lille og åben økonomi, hvor mange virksomheder henter en stor del af deres omsætning i udlandet. Derfor var der især bekymring, da balladen om Grønland toppede, hvor Danmark og danske virksomheder blev truet med en særlig straftold af Trump,« fortsætter han.

Alligevel mener Jakob Westh Christensen, at danskerne overvurderer truslen fra internationale konflikter – i hvert fald, når man kigger på deres investeringsporteføljer.

Senest satte optrapningen af konflikten mellem Israel og Iran dybe spor af bekymringer hos investorerne, der fik olieprisen til at brage op.

Men olieprisen er nu tæt på tilbage til, hvor den var før optrapningen, og Jakob Westh Christensen fortæller, at reaktionen fra investorerne var helt som forventet.

»Når der kommer optræk til en international konflikt, vil investorerne som regel holde igen med at tage risici, hvilket presser aktierne ned. Men konsekvenserne for virksomhedernes bundlinjer er ikke nødvendigvis så store,« siger han.

Det pointerer Jacob Pedersen også. Han ser tilbage på Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

»Siden da har de europæiske aktiemarkeder over en bred kam faktisk klaret sig rigtig fint, så selvfølgelig kan der komme lidt bølgeskvulp, men ikke noget meget mere alvorligt end det,« siger han.

Inflationsfrygten begynder at fylde igen

Efter at have fyldt mindre i en periode er inflationsbekymringerne igen begyndt at indfinde sig hos investorerne.

Særligt bekymringen for, hvad en genopblussen af inflationen i USA vil betyde for aktiemarkederne, ligger investorerne på sinde.

»Udviklingen i den amerikanske inflation går godt nok den rette vej og ramte senest 2,4 procent, men effekterne af de nye amerikanske importtoldsatser kan give nyt liv til prispresset,« siger Jakob Westh Christensen.

Hos Sydbank mener Jacob Pedersen, at investorernes frygt for inflationen bestemt er berettiget.

»Hvis det er sådan, at væksten også kommer til at bevæge sig nedad i USA, så har vi en rigtig farlig cocktail,« siger han og uddyber:

»Der er nogle, som kommer til at betale for de stigende toldsatser: Enten bliver det virksomhederne gennem lavere indtjening, ellers bliver forbrugerne gennem højere priser.«

I år er inflationsforventningerne hos de amerikanske forbrugere steget markant, og selvom de, i takt med at Trump er blevet presset tilbage på flere af sine handelsforhold, er faldet, ligger de stadig på det højeste niveau i flere årtier.

»Det er næppe starten på en ny voldsomt inflationsbølge, som i 2022 og 2023, men blot det, at inflationen forbliver over centralbankens målsætning, kan være nok til at bremse de rentenedsættelser, som mange investorer længe har ventet på,« siger Jakob Westh Christensen.

Jacob Pedersen vurderer, at aktiemarkedet lige nu afspejler, at stort set alt kommer til at gå godt. Et såkaldt Guldlok-scenario, hvor inflationen ikke kommer til at stige, og økonomien heller ikke kommer til at falde sammen.

»Men der vil flyve mørke skyer ind over markederne og økonomien i de kommende kvartaler,« advarer Jacob Pedersen.

Aktieanalysechefen fortæller, at Sydbank over de kommende seks måneder forventer globale aktieafkast, som er lavere end historisk. Historisk har aktiemarkedet givet mellem seks og otte procent i afkast om året. Derudover bør man som investor forberede sig på perioder, hvor udsvingene er større end normalt – men dog mindre, end vi så i starten af april.

Det var en fejltagelse, der kostede et tocifret millionbeløb, da isproducenten Mejerigaarden besluttede sig for at give Hjem-Is-bilerne et nyt navn og et nyt varesortiment.

Valget faldt på Fråst, men danskerne tog hverken det nye navn eller konceptet til sig.

Derfor måtte selskabet sidste år bruge tid, kræfter og penge på at omgøre beslutningen.

Det er stærkt medvirkende til, at Mejerigaardens regnskab for 2024, der nu er offentliggjort, viste et underskud på 47,6 millioner kroner efter skat.

- 2024 var et oprydningsår efter Fråst-projektet, siger administrerende direktør Kirsten Ægidius til Nordjyske.

Hun kalder omkostningerne for "dyre lærepenge" og forklarer blandt andet, at Mejerigaarden har måttet afskrive et it-system på 15 millioner, der var skræddersyet til Fråst-konceptet.

Det har også kostet at genskabe Hjem-Is-logoerne både fysisk - på bilerne - og digitalt på selskabets platforme.

Kirsten Ægidius forventer efter to år med underskud, at regnskabet går i nul igen i 2025.

Det sker på trods af, at selskabet også er ramt af højere råvarepriser på fløde og chokolade, som man på grund af den hårde konkurrence ikke bare har kunnet lægge oven i ispriserne.

Mejerigaarden har hovedsæde i Thisted, hvor størstedelen af produktionen også foregår.

Selskabet ejer foruden Hjem-Is også varemærkerne Premier Is, Underground og Polar Is.

Mejerigaarden omsatte samlet set for 531 millioner kroner i 2024.

Det var seks millioner kroner mere end i 2023.

Mejerigaarden er ejet af lettiske Food Union Group, der hovedsageligt sælger is i de baltiske lande, Danmark, Norge og Rumænien.

/ritzau/

Efter Trump har truet EU med tårnhøje toldsatser, står EU nu klar med et udkast til en liste af toldtrusler rettet mod amerikanske varer.

Bliver de indført, kan det komme til at ramme den amerikanske – og indirekte også den europæiske – økonomi hårdt.

Det skriver det amerikanske finansmedie Bloomberg, som har set udkastet.

På EU-Kommissionens i alt 206 sider lange liste står blandt andet:

• Boeing-fly
• Amerikanske biler
• Whiskey

Det ville ikke mindst være et hårdt slag for den amerikanske flyproducent Boeing, der i årevis har kæmpet med dårlige sager og store underskud.

Den europæiske liste er et forslag, der først skal godkendes af alle medlemslandene, før de kan blive realiseret.

Listen er næsten identisk med en liste, der har floreret i EUs kontorer i månedsvis.

Beslutter EU sig i sidste ende for at gengælde Trumps øgede toldsatser med at vedtage den varslede liste, vil det ramme amerikanske varer for en værdi af 72 milliarder euro, svarende til 460 milliarder kroner. Det kommer oven i den modtold, der allerede er vedtaget som svar på Trumps told på stål, aluminium og biler. Den pakke rammer amerikanske varer for 21 milliarder dollar.

Også maskinprodukter, kemikalier og plast, medicinsk udstyr, elektrisk udstyr, vine og andre landbrugsvarer er inkluderet i listen, der er udarbejdet af EU-Kommissionen.

Varer relaterede til militære produkter vil ikke være omfattet af tolden.

Listen er en trussel over for USA – men samtidig fortsætter EU med at forsøge at forhandle en handelsaftale på plads med Trump-regeringen forud for den endelige frist 1. august.

Trump svinger øksen

I weekenden lød det fra præsidenten, at han er klar på at indføre en basistold på 30 procent på EU-eksport fra 1. august, hvis der ikke opnås en handelsaftale.

USAs nuværende generelle told på europæiske varer er på 10 procent.

Det er tidligere beskrevet, at EU er klar til indgå et handelskompromis med USA, der indebærer, at man EU vil acceptere Trumps basistold på 10 procent, hvis en række krav indfries.

Det fremgår ikke af EU-Kommissionens dokument, hvor høje EUs toldrater vil være, hvis listen vedtages træder i kraft.