Mandagen bød på store fald på flere af de største amerikanske aktier på børserne i New York.

Det førende indeks S & P 500 tog et dyk på 2,36 procent, mens Nasdaq Composite, der indeholder de største teknologiaktier, endte med et fald på 2,55 procent. Industriindekset Dow Jones faldt med 2,48 procent.

Elbilproducenten Tesla, der kommer med regnskab senere på ugen, førte an i nedturen med et dyk på 5,96 procent. Chipgiganten Nvidias aktiekurs var 4,51 procent nede, da børsen lukkede.

De store fald kommer efter en mandag, hvor præsident Donald Trump igen har rettet kritik mod chefen for Den Amerikanske Centralbank, Jerome Powell.

Det har skabt bekymring om centralbankens uafhængighed og rystet investorerne midt i en tiltagende handelskrig.

USA og Kina er fastlåst i en stædig handelskrig, hvor toldsatserne på hinandens varer er nået op over 100 procent i løbet af kort tid. Den amerikanske told på resten af verdens landes varer er minimum 10 procent.

Jerome Powell sagde i sidste uge, at de høje toldsatser, som Trump har indført på en række lande, har øget risikoen for højere arbejdsløshed og sandsynligvis vil forårsage højere inflation og langsommere vækst.

Trump har dog ikke tænkt sig at ændre sin økonomiske politik.

Præsidenten skrev mandag på sit sociale medie, Truth Social, at den amerikanske centralbankchef er en "kæmpe taber". Ifølge Trump er der "stort set ingen inflation", skrev han på Truth Social.

Den amerikanske præsident advarer om en økonomisk afmatning, medmindre at renten bliver sænket. Trump har gentagne gange opfordret chefen for den amerikanske centralbank til at sænke renten.

/ritzau/

Anden påskedag blev endnu en hård dag for investorerne.

De amerikanske aktier var mandag stort set alene på scenen, og det blev en grim forestilling, siger Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen.

»Det er alt for tidligt at tale om et aktiekrak, for det vil kræve, at de store aktieindeks falder med tre gange de procentvise fald, vi så mandag. Der er imidlertid tale om markante fald i aktiemarkederne, hvor de store tabere især var amerikanske sundhedsaktier, hvilket kan relatere sig til Trumps advarsler om at gribe ind over for medicinpriserne.«

Det er ikke aktiernes fald alene, som Thomas Bernt Henriksen hæfter sig ved. Det er kombinationen af flere forhold på samme tid.

»Det uhyggelige ved aktiekursfaldene er, at de ledsages af kursfald i obligationsmarkederne og dermed markante rentestigninger. Det er næsten det værste, som investorerne kan opleve, nemlig en situation, hvor kurserne og dermed værdien af aktier og obligationer rasler ned samtidig,« siger han og fortsætter: 

»Normalt er mønstret, at frygten for en økonomisk nedtur måske får aktierne til at falde, men at investorerne så kompenseres af stigende kurser på lange obligationer. Oveni skal lægges, at dollaren falder, og at der er tydelig tegn på en fundamental frygt i markederne, som kan aflæses af den rekordhøje guldpris.«

Tilliden til systemet revner

Selve systemet er altså ramt på troværdigheden. Det er ikke de enkelte selskaber, som markedet taber troen på. Det er tilliden til, at Washington holder sig inden for stregerne, der falder som en sten.

»Trumps gentagne og vedholdende angreb på centralbankchef Jerome Powell er en faktor, som bidrager til at forstærke den negative stemning. Grundlæggende så frygter markederne, at Federal Reserve kommer under stærkere politisk kontrol, hvilket svækker tilliden til, at inflationen på lang sigt vil være under kontrol.«

Også techaktierne fortsætter med at lide, hvilket hænger direkte sammen med handelskrigen mod Kina. Altså igen en konsekvens af Trumps politik.

Ai-giganten Nvidia kan eksempelvis bliver presset yderligere af kinesiske Huawei, ligesom alle techselskaber kan blive ramt på forsyningskæderne af handelskrigen, uanset om Trump har løftet straftolden af tech i erkendelse af USAs kritiske afhængighed af Kina i forhold til råvarer og produktion.

Europa skal afkobles USA

»Der er ingen tvivl om, at stemningen på de amerikanske aktiemarkeder mandag vil forplante sig til Asien og Europa. Europa viser en vis tendens til at afkoble sig delvist fra USA, hvilket afspejler en anden inflationsdynamik, og at Europa lige nu kan være en slags sikrere havn for aktieinvestorer, som frygter at komme i klemme i handelskrigen mellem USA og Kina,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Men det bliver altså helt afgørende at holde øje med, i hvor høj grad Europa kan afkoble sig fra markedsudviklingen i USA.

»Europa har ligesom USA generelt problemer med alt for høj offentlig gæld i mange lande, og den frygt kan blive forstærket, hvis markederne for alvor begynder at frygte et større globalt økonomisk tilbagesalg.«

»Markedsudviklingen mandag understreger uroen og nervøsiteten i de globale markeder. Trumps retorik gør intet for at skabe ro – tværtimod,« siger Thomas Bernt Henriksen.

For godt et år siden stod internationale og danske medier i kø for at rapportere om Novo Nordisks store indflydelse på Kalundborg og på dansk økonomi. Nu valfarter de samme medier til Kinsala i County Cork i det sydlige Irland for at fortælle historien om, hvad der kan ske, hvis et område og et land bliver for afhængig af medicinalindustrien, og det uforudsete – som en toldkrig – rammer.

Lad det være sagt med det samme. Kinsala er i større problemer end Kalundborg. 

Gigantiske medicinalfabrikker fylder ganske vist voldsomt i landskabet omkring begge byer, og hovedparten af verdens glp-1-baserede diabetes- og vægttabsmedicin bliver produceret i de to byer. Men intet tyder på, at Kalundborg og Danmark kommer til at dele skæbne med Kinsala og Irland i den toldkrig, som USA har skudt i gang.

Som Berlingske har fortalt af flere omgange, har USAs præsident, Donald Trump, indtil videre holdt medicinalindustrien ude af toldkrigen, men han har samtidig gentagne gange sagt, at industrien vil blive pålagt told, og opfordret medicinalindustrien til at rykke produktionen til USA.

Før påske slog Donald Trump fast i en tale til en middag med republikanske politikere, at der kommer en told på lægemidler. Det fik dengang aktiekurserne på medicinalaktier til at dykke markant i både USA og Europa. 

En trussel mod national sikkerhed

I den forgangne uge kom det frem, at det amerikanske handelsministerium har indledt en såkaldt paragraf 232-efterforskning, som skal afgøre, om import af medicin og aktivstoffer til medicin kan udgøre en national sikkerhedsrisiko.

Hvornår undersøgelsen er afsluttet, og hvad det vil få af konsekvenser, hvis import af alle – eller særligt udvalgte – lægemidler og aktivstoffer viser sig at udgøre en national sikkerhedsrisiko, står indtil videre helt hen i det uvisse.

Usikkerheden har ikke gjort spekulationerne og bekymringerne på begge sider af Atlanten mindre hen over påsken. I USA frygter medicinalindustrien, patienter og læger for medicinmangel og endnu højere priser, mens det primært er medicinalindustrien og irerne, der frygter konsekvensen i Europa. 

Kun 15 procent af ingredienserne i de lægemidler, der er patentbeskyttede og sælges i USA, bliver i dag produceret i USA, mens 43 procent bliver produceret i EU, skriver mediet STAT. En stor del af EUs andel bliver produceret i Irland.

Når det gælder kopier af lægemidler, som er løbet af patent, står USA kun for 12 procent af produktionen, mens 35 procent stammer fra Indien og 18 procent fra EU.

Kina producerer ifølge STAT blot otte procent af den samlede mængde aktive stoffer i amerikansk medicin, men der er i mange tilfælde tale om nøgleingredienser til vigtige lægemidler.

Det er dén skæve fordeling, Trump vil have ændret. 

Irland i større problemer end Danmark

Det kan få store konsekvenser for Irland. Til gengæld er konsekvenserne for Danmark overordnet set overskuelige.

Det vurderer cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer.

»Den danske medicinaleksport direkte ind i USA udgør mellem 12 og 16 milliarder kroner, afhængig af, hvilken statistik, man ser på. I dag foregår en stor del af produktionen i USA eller med produktionsinput fra andre dele af verden. Så set med danske øjne ligger det i et overskueligt leje,« siger Tore Stramer.

Ifølge Tore Stramer har dansk medicinalindustri de seneste par år – fra 2022 til 2024 – reduceret sårbarheden over for amerikansk told markant. I 2022 udgjorde den direkte medicinaleksport til USA nemlig 46 milliarder kroner. Sidste år udgjorde den som nævnt op til 16 milliarder kroner.

Noget anderledes ser billedet ud i Irland. Medier som Financial Times, The Guardian og det amerikanske nichemedie STAT har været på besøg og kan berette om alt fra bekymrede panderynker til panikstemning ved udsigten til told målrettet medicinalindustrien. 

Irland har nemlig i de seneste 30 år ved hjælp af gunstige erhvervsvilkår og skattefordele fået store internationale medicinalselskaber, herunder ikke mindst store amerikanske selskaber, til at lægge medicinsk produktion i Irland.

60 procent af eksporten til USA er medicin

Noget af det, der har stukket Trump i øjnene er, at medicin ifølge The Guardian udgjorde godt 330 milliarder kroner eller godt 60 procent af Irlands vareeksport på omkring 540 milliarder kroner til USA i 2024. Importen af medicin til Irland fra USA nåede kun op på 33 milliarder kroner.

Irlands handelsoverskud med USA løb sidste år op i godt 370 milliarder kroner, og Irland står for op mod 40 procent af EUs handelsoverskud med USA, når vi alene ser på vareeksporten.

»Lige pludselig har Irland vores medicinalselskaber. Denne smukke ø med fem millioner mennesker har den samlede amerikanske farmaceutiske industri i sit greb,« lød det fra Trump, da han mødte den irske premierminister, Micheál Martin, i Det Ovale Værelse i marts i år.

»Jeg ville gerne have set, at USA ikke havde været så dumme i så mange år, ikke kun i forhold til Irland, men i forhold til alle,« tilføjede Trump, mens Micheál Martin forsøgte at finde den rette grimasse.

Selvom irerne finder trøst i, at det vil tage lang tid for medicinalselskaberne at flytte deres produktion til USA, og at de næppe lukker deres milliarddyre fabrikker ned fra den ene dag til den anden, frygter irerne ifølge de tre medier konsekvenserne af en told. 

Frygten går blandt andet på, at medicinalindustrien vil droppe yderligere investeringer i Irland, og at det vil spille over på irske underleverandører. Derudover frygter økonomer ifølge STAT, at en told på medicinalindustrien også vil ramme Irlands BNP-vækst.

Leo og Lundbeck kan bliver ramt

Så slemt går det næppe i Danmark, vurderer Tore Stramer, der ikke mener, at der er grund til at være særlig bekymret for dansk økonomi.

Selvom alles blikke blev rettet mod Kalundborg, da Novo Nordisks succes var på sit højeste for et år siden, har Novo Nordisk allerede rykket en stor del af sin produktion af medicin til det amerikanske marked til USA, hvor selskabet blandt andet har store påfyldningsfabrikker.

Så selvom aktivstofferne til Ozempic og Wegovy og til selskabets insulin bliver lavet i Danmark, sammen med injektionspenne og nåle, så udgør de danskproducerede ingredienser og dele en forholdsvis lille del af den samlede pris på Novo Nordisks produkter. 

Det er dog ikke det samme som at sige, at dansk medicinalindustri ikke vil blive ramt.

»Helt store virksomheder som Novo Nordisk har gode muligheder for i et vist omfang at omlægge deres produktion. Men vi har en stor underskov af mindre og mellemstore medicinalvirksomheder, der ikke har produktion i USA, og for hvem situationen er alvorlig,« siger Tore Stramer.

»Så der er ikke grund til at være særlig bekymret på dansk økonomis vegne, selvom det selvfølgelig kan mærkes. Der er mere grund til at være bekymret på virksomhedsniveau,« tilføjer Tore Stramer.

Små og mellemstore medicinalvirksomheder i Danmark vil reelt sige alle ud over Novo Nordisk.

Blandt de virksomheder, der ikke har produktion i USA, er Danmarks næststørste og tredjestørste medicinalselskaber, Lundbeck og Leo Pharma.

Ingen af selskaberne ønsker at kommentere udsigten til høj amerikansk told på deres produkter. Leo Pharma siger dog i en udtalelse, at de tager situationen meget alvorligt, selvom lægemidler endnu ikke er omfattet af de øgede toldsatser.

»Øget told på varer og tjenester fra EU og det meste af verden er en alvorlig bekymring for alle. Vi opfordrer til fortsat undtagelse af lægemidler fra sanktioner og toldsatser, så patienter over hele verden får bedre adgang til behandlinger, og essentiel medicin når dem, der har behov,« hedder det.

Nogle brugere af betalingstjenesten MobilePay har mandag eftermiddag kunnet opleve forsinkelser i forbindelse med overførsler.

Omkring klokken 17.30 oplyser Danske Banks presseafdeling til Ritzau, at problemet er løst.

Tidligere dukkede der en meddelelse op i MobilePays app, hvor der stod, at problemerne kunne betyde, at betalinger blev vist med forsinkelse på modtagerens konto.

Mads Allingstrup, pressechef i betalingsvirksomheden Vipps MobilePay, uddybede over for Ekstra Bladet, at det skyldtes et problem hos en leverandør.

Der er ingen risiko for, at pengene "går tabt", hvis man har modtaget en overførsel, understregede pressechefen.

Den populære betalingsløsning blev lanceret i 2013 og har i dag mere end 4,5 millioner brugere i Danmark.

/ritzau/

USA er altid blevet set som en sikker finansiel havn i usikre tider.

Men det er lykkedes Donald Trump at smadre det billede, siden han blev indsat som præsident i januar.

Hans seneste angreb på Jerome Powell, chefen Federal Reserve, den amerikanske centralbank, er et godt eksempel på, hvorfor investorernes tillid til USAs institutioner er ved at smuldre.

Det mener Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen.

»Hvis markederne frygter, at Federal Reserve bliver underlagt politisk kontrol, vil det svække tilliden til, at der vil være styr på inflationen. Og det er dårligt nyt for de lange renter og dermed også aktierne,« siger han.

De amerikanske markeder er mandag eftermiddag dansk tid igen åbnet med store fald, mens guldprisen slår rekord.

Og det er ifølge Thomas Bernt Henriksen et udtryk for »nervøsitet, uro og bekymring« på grund af USAs toldkrig mod verden og usikkerheden om amerikansk økonomi – og senest en usikkerhed om tilliden til Federal Reserve som en garant for stabil inflation i USA.

»Finansmarkederne vågner oven på påskeferien i et elendigt humør. Der er ingen tvivl om, at Trumps angreb på Powell er en rædselsfuld cocktail for finansmarkederne,« siger han og tilføjer:

»Det er en håndgranat ind i markederne.«

Donald Trump har i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, allerede reageret på de faldende aktiekurser.

Her giver han igen Jerome Powell skylden og påstår desuden, at der »nærmest ikke er nogen inflation« i USA.

En sur dag i Europa

Mens de amerikanske aktier falder, holder de europæiske markeder stadig påskeferie.

Det gjorde de også torsdag, hvor Donald Trump kom med sit angreb på Jerome Powell, og de amerikanske aktier kvitterede med fald.

Kina har samtidig advaret verdens lande om, at det vil få konsekvenser, hvis man følger USAs eksempel og lægger told på kinesiske varer.

»Der er med andre ord ikke klare tegn på en deeskalering af Trumps handelskrig. Påsken har kun været en pause i den massive uro og nervøsitet, som præger finansmarkederne. Tværtimod er tilliden til USAs økonomiske og finansielle stabilitet svækket under påskedagene,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Derfor forudser erhvervskommentatoren, at der er lagt op til en »sur dag i Europa«, når markederne åbner tirsdag morgen.

»Der er generelt en tendens til, at faldende aktiemarkeder smitter hinanden, så en sur dag i USA og Asien giver formentlig også en sur dag i Europa,« siger han.

Én ting peger dog i retning af en mindre ubehagelig udvikling i Europa.

Euroen er nemlig styrket over for dollaren, hvilket taler for, at Europa kan afkoble sig fra de stigende amerikanske renter.

»En stærkere euro betyder lavere inflation og åbner for, at ECB kan sænke renten hurtigere. Lavere renter er alt andet lige dermed også positivt for europæiske aktier, som også kan nyde godt af, at investorerne sælger amerikanske aktier og køber europæiske,« siger Thomas Bernt Henriksen.

De amerikanske aktiemarkeder er mandag åbnet med nye markante fald.

Alle tre toneangivende indeks, Dow Jones, S&P 500 samt Nasdaq falder klokken 16:20 dansk tid med mellem 2,2 og 2,8 procentpoint.

Markederne var sidst åbne torsdag, hvor Dow Jones og Nasdaq lukkede med fald, mens S&P 500 holdt skansen med en stigning på 0,1 procentpoint.

Det skete i kølvandet på Donald Trumps angreb på chefen for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Jerome Powell.

Ifølge præsidenten sænker Federal Reserve nemlig ikke renten hurtigt nok, hvorfor han gerne ser Jerome Powell fyret så hurtigt som muligt.

Sent fredag aften dansk tid gik Trumps økonomiske rådgiver Kevin Hassett så ud og bekræftede, at man er ved at undersøge, om præsidenten kan fyre Jerome Powell.

Investorerne har reageret ved at sende aktierne længere ned i kulkælderen.

Chok venter forude

Mens de amerikanske markeder har været åbne både torsdag og mandag, har de europæiske markeder været lukkede siden onsdag.

De har altså endnu ikke kunnet reagere på de amerikanske aktiers fald og Donald Trumps seneste udtalelser.

Derfor er der stor spænding inden tirsdag morgen, hvor der kan ske store udsving i aktiekurserne.

At få lov til at købe en andelsbolig i hovedstaden kan næsten føles som at vinde i Lotto. For de bliver stort set aldrig sat til salg gennem en ejendomsmægler.

Tværtimod er en familierelation til en anden andelshaver i foreningen den bedste billet til det lukkede land, har Berlingske tidligere skrevet.

Nu viser det sig dog, at det ikke nødvendigvis er nok at få foden indenfor.

Politiken beskriver således, hvordan andelsforeninger med bistand fra private valuarer presser priserne så meget op, at bankerne melder fra og kræver større udbetaling.

Avisen har været i kontakt med en række banker, der oplever tendensen på det glohede københavnske andelsboligmarked.

Det betyder, at bankerne værdisætter boligen lavere end andelsforeningen selv og derfor kræver en markant større kontant udbetaling.

Asger Friis Pedersen, der er boligchef i Arbejdernes Landsbank, skønner over for Politiken, at banken må sænke værdiansættelsen i 25-30 procent af sagerne.

Dermed kan drømmen om en andelsbolig briste i mødet med banken, selvom man har fået fat i den eftertragtede vare.

Derfor efterlyser eksperter endnu en stramning af valuarregler, skriver Politiken.

Jørn Aarup stod til succes. Han havde alt det, der fulgte med at være i toppen af erhvervslivet: En BMW 530, Rolex-ur i guld, hus i Dragør, familie og jakkesæt.

Indtil han mistede det hele.

Som 25-årig startede Jørn Aarup som sælger i printvirksomheden Xerox, men gik som 30-årig til at blive direktør for salgsafdelingen med ansvaret for et budget på 100 millioner kroner.

Han var ambitiøs, som han var opdraget til at være fra barnsben.

»Det var et drive for mig at komme til tops, se godt ud og have det rigtige udstyr omkring mig,« siger han.

Senere gik Jørn Aarup selvstændighedens vej og blev serieiværksætter. Han startede fire virksomheder og solgte tre af dem med profit.

Den første var en konkurrent til Xerox, hvor de solgte kopimaskiner og andet til print.

Den anden rådgav virksomheder om optimering af indkøbsaftaler og økonomi. På sit højeste havde virksomheden 25 ansatte.

Den tredje virksomhed solgte hjertestartere.

Og den fjerde og sidste virksomhed solgte LED-lys og andet energioptimering. Den virksomhed endte han med at gå konkurs med.

Det sendte ham ud på, hvad han selv kalder »dødsrejsen«, hvor hans alkoholmisbrug tog alt fra ham – og næsten også hans liv.

Når den nu 58-årige Jørn Aarup ser tilbage, mener han alligevel, at han aldrig ville have været modstanden foruden.

Vind, eller forsvind

Da Jørn Aarup som ung startede i Xerox, var han en af de festglade på kontoret. Som sælger var han ekstrovert og lagde gerne op til, at der skulle drikkes nogle øl efter fyraften.

Kulturen blandt ham og de andre sælgere var, at det kun kunne blive vildere, og de prøvede hele tiden at overgå hinanden.

Han var en god sælger, så god, at han senere blev direktør for afdelingen. Det var et hårdt arbejde at være salgsdirektør, men han var dygtig til det:

»Jeg trivedes som en fisk i vandet. Det var hardcore og high performance, et såkaldt vind eller forsvind-miljø,« siger han.

Og Jørn Aarup ville vinde, uanset hvad det måtte koste.

Hvordan opførte du dig?

»Jeg havde en grim adfærd, især når det gjaldt kvinder – mantraet hed find them, fuck them and forget them. Jeg jagtede alt, der var at jage,« siger han og fortæller, at han sidder og sveder, når han husker tilbage til den tid.

Han var gift og havde to sønner, men blev som 36-årig i 2003 skilt. Her begyndte hans alkoholforbrug at tage fart.

»Det var ikke noget, jeg tænkte negativt over på det tidspunkt, for så var jeg nok stoppet.«

Men Jørn Aarups alkoholmisbrug voksede, og en dag begyndte han at efterlade sin computer derhjemme, og pladsen i arbejdstasken blev udfyldt af en flaske hvidvin.

Og endnu en flaske hvidvin røg ind i handskerummet i hans bil.

Ensomheden efter skilsmissen og hans eget pres på sig selv for at være den bedste fik ham til at dulme sine følelser ved at ty til flasken – og Jørn Aarup drak op til to flasker vin om dagen i et par år efter skilsmissen.

I dag vil han sige om sig selv, at han var alkoholiker dengang, men det ville han aldrig, da han var i det. Han er i dag overbevist om, at selvom det var en offentlig sandhed, at han var fuld på arbejde, var der aldrig nogen af hans kolleger, der sagde noget til ham.

»Der er ingen tvivl om, at udseende, en magtfuld titel og en dyr bil kan hæmme nogle personer fra at sige noget, og det er også min erfaring i livet.«

Hvordan var du over for kunderne?

»I starten gik det fint med at balancere arbejde og alkohol. Men med tiden begyndte jeg at møde uforberedt op, nogle gange kørte jeg påvirket ud til kunder, og andre gange aflyste jeg kundemøder om eftermiddagen, fordi jeg simpelthen var for fuld til at køre bilen.«

Måtte gå fra hus og hjem

I 2016 skrantede Jørn Aarups liv yderligere.

Han havde i 2007 forladt sit direktørjob i Xerox for at blive selvstændig.

Efter at have startet tre succesfulde virksomheder, skulle den fjerde, virksomheden med fokus på energioptimering, vise sig at tage alt fra ham.

»Jeg begyndte at lyve om, at i morgen kommer den store ordre, så jeg kan betale regningerne. Det gjorde den så ikke, så derfor tyede jeg til at drikke,« siger Jørn Aarup.

Virksomheden endte med at gå konkurs i 2019, hvilket sendte ham videre ud i misbruget med flere flasker vin eller hård spiritus om dagen.

Og økonomisk gik det også ned ad bakke. Han måtte sælge Rolex-ur og møbler for at fodre sin afhængighed. I 2019 gik det så galt, at Jørn Aarup måtte sælge sit hus i Dragør, og det sidste han havde tilbage var sin hvide BMW 530, der faktisk ikke engang var hans egen – den var lejet.

Men bilen var alligevel det sidste, han ville opgive. For ham repræsenterede bilen den spinkle succes, han havde tilbage.

»Jeg blev hjemløs med den bil under armen,« siger han.

Efterfølgende boede han nogle uger i bilen i en skov, indtil han måtte aflevere den tilbage til den retmæssige ejermand. Når han kom til penge, overnattede han på hotel – ellers sov han på venners sofaer.

Turen på kirkegården

Jørn Aarup havde ikke set sine to sønner i et lille år, da det blev juletid i 2020. De havde stoppet al kontakt med ham.

Alligevel ringede de til ham nytårsaftensdag om formiddagen for at spørge, om han ville mødes med dem senere på dagen og ønske godt nytår.

I sin alkoholrus glædede han sig over, at han endelig skulle se sine halvvoksne sønner.

Så Jørn Aarup mødte beruset op ved det aftalte mødested ved Sundby Kirkegård på Amager, hvor hans sønner også var. Sammen gik de ind på kirkegården, indtil de to sønner stoppede ved en gravsten.

Hvis ikke du stopper nu, ender du her, sagde begge sønner og pegede på gravstenen, hvorefter de hurtigt forlod deres far.

Tilbage stod Jørn Aarup og kiggede på stenen.

Sin egen begravelse

Turen med sønnerne på kirkegården havde ikke stoppet Jørn Aarups alkoholmisbrug, og 4. januar 2021 kulminerede det hele.

Efter flere års druk og adskillige indlæggelser på hospitalet for alkoholrelaterede skader, vågnede Jørn Aarup op om natten på et bed & breakfast, han havde skrabet penge sammen til at overnatte på.

Han var svimmel, havde ondt i maveregionen og kunne ikke holde noget inde.

Det var ikke unormalt, at han havde det dårligt, men denne gang var det alligevel anderledes.

De mange års druk havde nu indhentet ham og sendt ham ind i »dødszonen«, som han selv kalder det. Og Jørn Aarup blev indlagt på Hvidovre Hospital.

Lægerne fortalte ham, at han havde akut leverbetændelse, og i en alder af 53 år fik han at vide, at han ville dø inden for få uger, hvis ikke han holdt op med at drikke.

Fire dage efter sin indlæggelse lå Jørn Aarup stadig i sin sygeseng, da en kvinde kom ind på hans stue.

»Har du lyst til at gå med mig til en snak?« spurgte hun ham.

»Jo, det kan vi da godt,« svarede Jørn Aarup den ukendte kvinde, hvorefter han spurgte hende, hvem hun egentlig var.

»Jeg er hospitalspræst,« svarede kvinden til hans forbavselse og tog ham med hen til hospitalets kirke. Her talte de sammen i nogle timer, og Jørn Aarup kunne mærke, at præsten kom ind under huden på ham på en måde, ingen psykologer eller behandlere havde gjort før.

Efter nogle timer rejste han sig op for at gå tilbage til sin stue, men inden han nåede at gå helt ud fra kirken, stoppede præsten ham.

»Inden du går, er der en ting, vi skal gøre sammen,« sagde hun og fortsætter:

»Vi skal begrave Jørn 1.0, og så går du ud og laver et comeback som Jørn 2.0.«

Han besluttede sig for aldrig at røre alkohol igen. Og det har han heller ikke gjort siden indlæggelsen.

En ny opstandelse

I dag har Jørn Aarup lagt sit liv om.

I stedet for at være drevet af succes blev modstanden, han mødte, den nye drivkraft.

Han har taget sine erfaringer med sig, og i sommeren 2022 stiftede han en coachingvirksomhed kaldet Coach Jørn Aarup.

Her har han specialiseret sig i at hjælpe både enkeltpersoner og organisationer med at håndtere udfordringer relateret til ledelse, personlig udvikling og behandling af alkohol- og stofmisbrug.

Hvad har du lært af at møde modstand?

»Jeg har virkelig lært, hvad det vil sige at have et værdifuldt liv, hvor jeg ikke er styret af andres tanker om mig,« siger Jørn Aarup kort, hvorefter han uddyber:

»Sådan var jeg meget før, hvor jeg var styret af anerkendelse, berømmelse, og hvor jeg ville være ham, alle klappede af. Det er nok den allerstørste læring: at jeg er den person, der afgør min glæde. Og det behøver jeg ikke at hverken have ting eller succes for.«

»Dermed ikke sagt, at der er noget galt i at have et lækkert Rolex-ur. Eller at have en super fed bil, men når det pludseligt bliver taget fra en, så finder man ud af, at det ikke er tingene, der afgør, hvor meget man er værd.«

Vil du helst have været modstanden foruden?

»Nej, ikke i dag. Jeg har fået meget læring ud af det. Uden modstanden ville jeg ikke være Jørn 2.0, og jeg er meget taknemmelig for det liv, jeg lever. Det har været en gave til mig.«

Savner du nogensinde at være topchef?

»Nej. Nej, tak. Det har jeg ikke en ambition om længere,« siger han.