Rasmus Errboe er måske ikke det første navn, der kommer i hu, når det kommer til danskere i erhvervslivets absolutte top.

Ikke desto mindre skal han nu stå i spidsen for en af landets største virksomheder.

Igennem de seneste 12 år er den jurauddannede jyde kravlet til tops i energikæmpen Ørsted.

Og efter år med kurstæsk og forliste energiprojekter venter der en stor opgave for den nye topchef.

»Jeg er beæret og ydmyg over at træde ind i rollen som administrerende direktør i den virksomhed, som jeg har tjent de sidste 13 år,« skriver Rasmus Errboe om sin tiltrædelse i en pressemeddelelse.

Han har ikke ønsket at stille op til interview – ej heller at give en skriftlig kommentar.

Det lader heller ikke til, at den tiltrædende topchef har søgt rampelyset.

I Ørsted er Errboe dog ikke et ubeskrevet blad, men hvem er den nye topchef, der allerede lørdag overtager roret i Ørsted?

Familiemand

Rasmus Errboe er opvokset i Brabrand i udkanten af Aarhus, men flyttede som 23-årig til København, hvor han færdiggjorde sit jurastudium.

I 2012 begyndte han som M&A-specialist i det daværende Dong Energy. Få år efter blev han chef for M&A-afdelingen og var derfor også hovedansvarlig for Ørsteds børsnotering i 2016 samt udskillelsen af virksomhedens olie- og gasforretning året efter, skriver Finans.

Errboe beskæftigede sig længe med M&A-området. Også før han kom til Ørsted, beskæftigede han sig netop med dette hos advokatvirksomheden Kromann Reumert.

Han har dog været en del af Ørsteds koncernledelse siden 2022 og blev i marts sidste år udnævnt til viceadministrerende direktør og kommerciel chef.

Af erhvervsmagasinet CFO INSIGHT fra 2019, der udgives af virksomheden TwoHundred, fremgik det, at han i sin tid som finansdirektør fra 2017 til 2019 i Ørsted beskrev sig selv som »en moderne finansdirektør«.

Det samme sted fortæller han også om, hvordan han efter sin tid som advokat hos Kromann Reumert måtte tilbage på skolebænken, da han i stedet for at rådgive klienter om beslutninger selv ville til at træffe dem.

»Jeg indså, at jeg måtte udvikle mig inden for finans og strategi for at komme videre fra, hvor jeg var. Derfor tog min hustru og jeg til USA med vores dengang nyfødte søn, hvor jeg tog en MBA på USD i Californien, og det var to fantastiske år. Min hustru er også jurist og tog en juridisk videreuddannelse på samme universitet, så vi var rigtig »back to school,« fortalte Rasmus Errboe dengang.

Foruden den næsten snorlige erhvervskarriere har Rasmus Errboe tre sønner med sin hustru, Kirstine. Familien bor i Gentofte og fritiden bruges ifølge magasinet CFO INSIGHT på løb, tennis og kitesurfing.

Af samme årsag går mange af familiens rejser til steder med hav og vind i nærheden, fremgår det af magasinet.

Topchefens store opgaver

Den tilsyneladende sportsglade topchef har en stor opgave foran sig.

Han får dog opbakning fra sin bestyrelsesformand Lene Skole.

»Han har en dyb forståelse for vores forretning og en omfattende viden om energibranchen,« udtaler hun i en pressemeddelelse.

Og det er der tilsyneladende behov for, hvis man spørger to analytikere, der følger virksomheden tæt.

For Ørsteds skuffende præstationer i 2023 og 2024 »har efterladt en tyndslidt investortillid til Ørsted«, som Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, formulerer det.

Den første - og største opgave - som Errboe skal have styr på, er Ørsteds forretninger på den anden side af Atlanten.

»Ørsted har lige nu brug for, at ledelsen holder øjnene skarpt på bolden i forhold til at få løst problemerne i USA. Det kræver indgående kendskab til processer og organisation. Det får man med Rasmus Errboe,« siger Jacob Pedersen, der ligesom Lene Skole lægger vægt på, at han har et indgående kendskab til Ørsted.

»Jeg har aldrig oplevet en så kompleks forretning som Ørsted i mine 20 år som aktieanalytiker. Og derfor har man brug for en topchef, som virkelig forstår forretningen og får løst Ørsteds problemer. Og der scorer Rasmus Errboe rigtig højt,« siger han.

Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, bliver Rasmus Errboes vigtigste opgave som ny topchef i Ørsted todimensionel.

»For det første skal han cementere, at Ørsted stadig er en meget betydelig spiller inden for der, hvor de er med den grønne omstilling,« siger han og uddyber:

»Derudover skal han sikre, at der ikke kommer for mange af de tilpasninger og nedskrivninger, som der har været de seneste år. Der skal være færre overraskelser – færre Kinderæg. Han skal meget tættere på forretningen end sin forgænger. Ørsted har været for fokuseret på bare den grønne omstilling og ikke en grøn omstilling, man faktisk også kan tjene penge på.«

For Ørsted har under Errboes forgænger, Mads Nipper, tabt milliarder. Aktiekursen er raslet ned med 80 procent, siden Mads Nipper tiltrådte som topchef i begyndelsen af 2021.

Derfor holder mange analytikere vejret forud for, at Ørsted på torsdag aflægger årsregnskab. Et regnskab, den tiltrædende direktør nu skal stå på mål for.

Ørsted-aktien handles fredag formiddag fladt. Ifølge Jacob Pedersen, kan det skyldes, at fyringen sker, mindre end en uge inden Ørsteds årsregnskab lander på torsdag.

Det kan dog tage lang tid for 46-årige Rasmus Errboe at få energikæmpen på ret køl igen, vurderer Per Hansen.

»Der kommer ikke til at ske nogen revolution i dag eller i morgen. Der er kommet en ny sherif i byen, men ændringerne sker over tid. Ikke fra den ene dag til den anden,« siger han.

De amerikanske myndigheder har indledt en undersøgelse af, om den nye, kinesiske ChatGPT-konkurrent DeepSeek har anvendt sanktionerede amerikanske chip, der ikke må sendes til Kina.

DeepSeek skabte mandag kaos på verdens børser, da det kom frem, at selskabet har formået at få den kunstige intelligens til at fungere til en brøkdel af de milliardbeløb, som teknologigiganterne skyder i den nye teknologi.

Samtidig har DeepSeek siden da været den mest hentede mobilapp i USA og – i et par dage – også i Danmark.

USAs handelsministerium gransker ifølge nyhedsbureauet Reuters nu, om DeepSeek i modstrid med sanktionerne mod Kina alligevel har haft adgang til avancerede chip fra den amerikanske gigant Nvidia.

Disse smugles til Kina gennem lande som Malaysia, Singapore og De Forenede Arabiske Emirater trods alle forsøg fra producenterne på at forhindre det.

DeepSeek siger selv, at selskabet har anvendt Nvidias H800-chip, som kan være indkøbt lovligt i 2023, ligesom angiveligt også de mindre kraftige H20-chip, der stadig lovligt kan købes i Kina, er i selskabets besiddelse.

USAs sanktioner skal forhindre Kina i at få adgang til amerikansk produktionsudstyr og amerikansk teknologi.

Datatilsyn kræver svar om persondata

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg har ansatte i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, tilgået DeepSeek og dermed koblet deres computere på kinesiske servere i to dage, inden ministeriet tirsdag blokerede for adgangen.

Af DeepSeeks brugerbetingelser fremgår det tydeligt, at alle data lagres på servere, der fysisk står i Kina, og at selskabet agerer under kinesisk lovgivning, som giver myndighederne mulighed for at få adgang til data.

Det har fået virksomheder og myndigheder verden over til at spærre for deres ansattes adgang til den kinesiske tjeneste af frygt for, at følsomme og interne oplysninger deles med DeepSeek og potentielt Kinas styre.

Det italienske datatilsyn beordrede en blokering af DeepSeek »som en hastesag og med øjeblikkelig virkning« for at beskytte italieneres data. 

Det irske datatilsyn, som på vegne af EU ofte håndhæver databeskyttelsen i forhold til verdens største teknologiselskaber, bad onsdag om oplysninger fra DeepSeek for at afgøre, om selskabet passer tilstrækkelig godt på brugernes data.

Også Sydkoreas datatilsyn har bedt DeepSeek svare på, hvordan personlige oplysninger om brugerne håndteres.

Først var det meningen, at staten skulle tjene gode penge på det.

Så droppede man udbuddet af projektet, fordi der ikke var en eneste investor, der meldte sig. 

Nu skal det være penge fra statens egen kiste, der skal få drømmen om statens historiske havvindprojekt til at møde virkeligheden. 

»Det er en grundlæggende forandring i fortællingen om, hvordan denne her grønne omstilling skal foregå, nemlig at den er ikke gratis. Den koster penge,« fortæller Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen.

Fredag fremlagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard regeringens planer om at annullere udbuddet af 2-3 GW havvind i Nordsøen helt og i stedet investere skattekroner i projektet. 

På pressemødet kommer Lars Aagaard ikke ind på, hvor mange penge staten er villig til at smide efter projektet, men han siger, at man i regeringen er villig til at »yde en større økonomisk håndsrækning til havvind«. 

»Der er brug for, at vi sadler om. Vi er klar til at gøre det nødvendige,« sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Det er ikke bare en markant forandring i den grønne fortælling, regeringen indtil nu har fortalt om havvindprojektet i Nordsøen. 

Det er også et »paradigmeskift« i fortællingen i forhold til, hvordan den grønne omstilling generelt skal foregå – nemlig på statens regning, mener Thomas Bernt Henriksen. 

»Det her er pinligt«

De seneste to år har været historisk hårde for vindmølleindustrien. 

Siden renterne steg og dermed også inflationen, er finansomkostningerne i flere industrier steget, herunder vindmølleindustrien, forklarer Thomas Bernt Henriksen. 

»I den periode, hvor vi havde nul eller minusrenter, var der ikke betydelige finansieringsomkostninger. Og det er også en af grundene til, at det er gået skidt for Ørsted,« siger han. 

Da regeringen under Lars Aagaard – tidligere direktør i Dansk Energi – først begyndte at snakke om et historisk udbud af dansk havvind, var det derfor ud fra en formodning om, at man faktisk kunne tjene penge på havvind. 

Staten ville endda selv have en ejerandel på 20 procent i projektet. 

Men siden da er det kun gået den gale vej på det grønne vindmarked, og derfor går regeringen nu ud fra, at det i stedet kommer til at koste. 

»Indtil det fallerede havudbud før jul, så var virkeligheden den, at regeringen havde fortalt danskerne, at man ligefrem kunne tjene penge på at udbyde havvind. Og det er hele den fortælling, der bliver kastet væk nu,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Ifølge ham er der stadig grund til at rose regeringen for at handle hurtigt og se sandheden i øjnene; nemlig at grøn omstilling er vedhæftet med betydelige omkostninger. 

Uden om det kommer man dog ikke: 

»Det her er pinligt. Det er pinligt for Lars Aagaard, som kom som en insider i sektoren, og det er pinligt for regeringen.«

Ørsteds lange rutsjetur måtte føre til et farvel til selskabets topchef gennem de seneste tre år, Mads Nipper, sådan som det skete fredag morgen.

Det siger Berlingskes erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen.

»Siden meldingen om en ny milliardnedskrivning på 12,1 milliarder kroner i Ørsted for knap 14 dage siden har der været snak om Mads Nippers forestående afgang eller fyring. De rygter er ikke blevet mindre af, at Nipper kort før jul meldte sig som formand for cementkæmpen FL Smidth. Historien om Nippers tid i Ørsted kan sammenfattes i et fald i aktiekursen på knap 80 procent i den statskontrollerede kæmpe,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Rasmus Errboe, som i dag er viceadministrerende direktør samt kommerciel direktør i Ørsted og har 13 år på bagen i selskabet, overtager 1. februar den chefstol, som den 59-årige Mads Nipper har siddet i siden begyndelsen af 2021. 

Han kom dengang fra posten som topchef for Grundfos.

Tilliden til Ørsted er i bund

»Man kan i høj grad diskutere, hvem der skal have ansvaret for Ørsteds nedtur. De massive nedskrivninger og tab på især de nordamerikanske vindaktiviteter afspejler beslutninger truffet af forgængeren Henrik Poulsen og sådan set også den nuværende bestyrelsesformand Lene Skole, som også er topchef i Lundbeckfonden,« siger Thomas Bernt Henriksen.

Han mener, at det var en fejl ikke at ansætte en person som topchef i Ørsted med dyb indsigt i energi- og havvindmarkederne.

»Nipper kom til Ørsted fra jobbet som topchef i Grundfos og var før det med til at trække Lego ud af en livstruende krise,« siger erhvervskommentatoren.

Rasmus Errboe, som har været chef for Ørsteds offshoreforretning, »kender butikken til bunds«.

»Det store spørgsmål er, hvor en fyreseddel til Nipper efterlader Ørsted. Det er en ledelseskrise, når en topchef stopper efter kun fire år. Omverdenens tillid til Ørsted er også i lyset af de vinde, som blæser mod Ørsted og den grønne industri i ikke mindst USA, på nulpunktet. 

Skal man lede efter gode nyheder, er det, at Nipper tog den seneste store nedskrivning på sin kappe, at Ørsted har fået en ny, stærk aktionær om bord i skikkelse af den norske oliegigant Equinor, og at der måske kan komme lidt liv i den danske offshoreindustri, når den danske regering skal forsøge at redde sit fallerede vindudbud. Lige nu er der imidlertid lang vej til at genoprette tilliden til Ørsted,« mener Thomas Bernt Henriksen.

Ny topchef står med samme udfordringer

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet er heller ikke overrasket over Mads Nippers fratræden.

»Ørsted har over de seneste kvartaler leveret lidt for usikkert med for mange finansielle svinkeærinder. Investorerne havde ventet, at der i forbindelse med næste uges regnskab den 6. februar ville blive annonceret en ændring. Den kom så lidt før,« konstaterer han.

Udfordringerne for den nye topchef forbliver dog de kendte.

»Tallene lyver ikke, og muligheder og udfordringer er de samme i dag, som de var i går: USAs modstand mod havving, omkostningsinflation, grøn omstilling i slæbegear m.m.,« siger Per Hansen.

Mads Nipper er fortid som administrerende direktør i energigiganten Ørsted. 

Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse. 

Begrundelsen er, at der er brug for friske øjne på forretningen i Ørsted, der har måttet foretage store nedskrivninger de seneste år og har oplevet et yderst dramatisk aktiefald. 

»De vanskelige forhold, som havvindindustrien står overfor lige nu, med flaskehalse i forsyningskæden, rentestigninger og ændringer i det regulatoriske landskab, har påvirket vores forretning på en sådan måde, at vores fokus har ændret sig,« lyder det fra bestyrelsesformand Lene Skole i meddelelsen.

Afløseren bliver Rasmus Errboe, der allerede tiltræder 1. februar.

Rasmus Errboe har været ansat i Ørsted i mere end ti år og blev i marts sidste år udnævnt til viceadministrerende direktør i energiselskabet.

Ørsted-aktien ligger fredag formiddag meget fladt. Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, kan det skyldes, at fyringen sker mindre end en uge inden Ørsteds årsregnskab lander på torsdag.

»Det åbner op for mere nervøsitet omkring strategiplanen – kommer den nu til at blive nedjusteret? Kommer problemerne fra sidste år til at betyde markante nedskaleringer af vækst- og investeringsplaner? Det tror jeg er en vigtig årsag til, at aktien bevæger sig sådan i dag,« siger Jacob Pedersen.

Tilliden smuldrede

Mads Nipper startede i Ørsted i begyndelsen af 2021. Dengang blev selskabets aktie handlet til en kurs omkring 1350. Torsdag ved børslukning lød aktiekursen på 277.

Det svarer til et fald på 80 procent.

Flere eksperter har over for Berlingske tidligere vurderet, at Mads Nipper sad på lånt tid.

Hos kapitalforvalteren ArthaScope har investeringsstrateg Lars Hytting gennem længere tid holdt øje med Ørsted. Og her er kritikken af Mads Nipper heller ikke gået ubemærket hen.

»Nu er vi der, hvor det er hans tillid, der begynder at blive gnavet af. Han kan ikke ændre, hvad der skete før hans tid, men man begynder at stille sig tvivlsom over for det, som foregår nu,« sagde Lars Hytting for 14 dage siden til Berlingske.

Blandt Ørsteds investorer er den danske stat, som ejer 50,1 procent af Ørsted. Den anden halvdel ejes af mange tusinde aktionærer, heriblandt energiselskabet Andel og norske Equinor.

Berlingske har forsøgt at få et interview med Mads Nipper og bestyrelsesformand Lene Skole. Det ønsker ingen af dem, oplyser Ørsteds pressetjeneste.

Mads Nipper skriver dog på det sociale medie LinkedIn, at det har været »utroligt givende og inspirerende«, men også »virkelig udfordrende« at lede Ørsted i en branche i stor modvind. 

»Nu slutter fire år med det privilegium at være administrerende direktør i Ørsted. Bestyrelsen og jeg er nået frem til, at jeg ikke længere er den rigtige profil til at lede Ørsted videre i de næste skridt på rejsen,« skriver Mads Nipper.

Hvad gik galt?

Da Mads Nipper ankom til børskæmpen Ørsted i starten af 2021 – efter stillinger som marketingmand i LEGO og år som topchef for pumpevirksomheden Grundfos – var der ikke udelukkende begejstring at spore blandt ansatte, aktionærer og analytikere.

Bekymringen kunne i sin essens koges således ned: Ja, Mads Nipper er da sikkert en dygtig topchef, men vil han forstå branchen godt nok til også at være det i Ørsted?

Og ville han kunne klare mosten, hvis tingene spidsede til i en børsnoteret virksomhed med sine helt egne krav i en helt særlig branche?

»Mads kan være en dygtig leder, men han er ikke nogen udpræget problemløser,« som en person, der har arbejdet tæt sammen med Nipper i en årrække, har formuleret det.

Men skæbnen ville, at Mads Nipper ankom til Ørsted, da vilkårene på markedet for havvind på mange måder nåede sin absolutte top.

I årevis havde det næsten været gratis at låne penge – ikke uvæsentligt, når man vil bygge multimilliardprojekter – og havvindmarkedet havde modtaget favorable støtteordninger.

Derfor formåede mange udviklere at præstere over evne, og det satte sig i aktiekurserne, også i Ørsted.

Da dyrtid med inflation og stigende renter for alvor blev en realitet efter Ruslands krig i Ukraine, begyndte Ørsteds – og Mads Nippers – problemer for alvor.

Fra sensommeren 2023 blev Ørsted billedet på en decideret kriseperiode for udbygningen af havvindmølleparker, da selskabets aktiekurs bragede ned efter nedskrivninger for knap 30 milliarder kroner efter fallerede projekter på det ellers ifølge mange gryende marked for havvind i USA.

Projektrammerne var vedtaget år forinden, før Mads Nipper, til vilkår, der ikke længere var rentable, og mens nogle investorer og analytikere holdt hånden over Mads Nipper, var andre mere kritiske.

»Udførelsen af projekterne og beslutningerne om at gå videre med visse investeringer vil helt sikkert have været under hans opsyn. Så jeg tror ikke, vi kan skyde skylden på den tidligere ledelse,« som analytiker Deepa Venkateswaran fra Bernstein formulerede det.

Ørsted fyrede både underdirektører og fik sig en ny bestyrelsesformand, men det lykkedes Mads Nipper at holde skindet på næsen i en periode, hvor aktiekursen langsomt tikkede opad.

Men så, i sidste uge, kom Ørsted med en ny nedskrivning i USA på over 12 milliarder kroner.

Og det var tilsyneladende mere, end tilliden kunne bære.

Analytikere: Ny topchef står over for store opgaver

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, siger, at set i bagklogskabens lys var Mads Nipper ikke det rigtige valg for Ørsted. En pointe, han tidligere har understreget over for Berlingske, og som Ørsted ikke ønskede at kommentere.

»Når man har en virksomhed med investeringer af den størrelse, som Ørsted har, og så store finansielle størrelser, er man nødt til at have en topchef med driftsmæssig excellence,« siger Per Hansen og fortsætter:

»Man har brug for én, som bare følger de her projekter minutiøst helt ned til havbunden, hvor de grønne fundamenter skal sættes fast. Og det er jeg bare overbevist om ikke er der, hvor Mads Nipper er verdensmester.«

Ifølge Per Hansen bliver Rasmus Errboes vigtigste opgave som ny topchef i Ørsted todimensionel.

»For det første skal han cementere, at Ørsted stadig er en meget betydelig spiller inden for der, hvor de er med den grønne omstilling,« siger han.

»Derudover skal han sikre, at der ikke kommer for mange af de tilpasninger og nedskrivninger, som der har været de seneste år. Der skal være færre overraskelser – færre Kinderæg. Han skal meget tættere på forretningen end sin forgænger. Ørsted har været for fokuseret på bare den grønne omstilling og ikke en grøn omstilling, man faktisk også kan tjene penge på.«

»Der kommer ikke til at være nogen revolution i dag eller i morgen. Der er kommet en ny sherif i byen, men ændringerne sker over tid. Ikke fra den ene dag til den anden,« siger Per Hansen.

Ifølge Per Hansen skal Mads Nipper dog ikke lastes for alle udfordringerne selv.

»Ledelsen og bestyrelsen skal spille hinanden gode. Mads Nipper har ikke været tæt nok på operationerne, og bestyrelsen har ikke været tæt nok på Mads Nipper.«

Aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen påpeger, at de amerikanske projekter, som har givet Ørsted massive problemer de seneste år, blev påbegyndt under forhenværende direktør Henrik Poulsen.

»Men som administrerende direktør er det bare dig, der står med aben i hånden, hvis det går galt. Det er også det, som er sket her,« siger han og fortsætter:

»Men problemerne er så samtidig eskaleret under Mads Nipper. Senest fik vi en nedskrivning på Sunrise Wind-projektet, som Nipper allerede én gang tidligere havde måttet nedskrive.«

Jacob Pedersen understreger, at han aldrig har oplevet en så kompleks forretning som Ørsted i sine 20 år som aktieanalytiker.

»Derfor har man brug for en topchef, som virkelig forstår forretningen og får løst Ørsteds problemer. Og der scorer Rasmus Errboe rigtig højt,« siger han.

Berlingske har forsøgt at få et interview eller en kommentar fra Rasmus Errboe. Dette har ikke været muligt. 

På et pressemøde i starten af december sidste år meddelte finansminister Nikolaj Wammen, at staten køber Københavns Lufthavn af danskernes fælles pensionskasse ATP for 32 milliarder. Knap to måneder senere er staten dog ikke blevet en lufthavn rigere.

For inden manøvren kunne gennemføres skulle ATP købe aktiemajoritet i lufthavnen af den canadiske pensionskasse Ontario Teachers Pension Plan (OTPP).

I en pressemeddelelse torsdag er der imidlertid nyt.

For OTPP har først nu officielt indgået en aftale med ATP om at sælge sin andel af lufthavnen. En andel som ATP herefter – må man forstå – har tænkt sig at sælge videre til staten.

Salget til ATP er dog » betinget af de nødvendige myndighedsgodkendelser«, fremgår det af meddelelsen.

De to pensionskasser har hidtil ejet omkring 60 procent af lufthavnen gennem selskabet Copenhagen Airports.

Af CVR-registret fremgår det, at ATP ejer mellem 33 og 49 procent af selskabet, mens den canadiske pensionskasse ejer mellem 50 og 66 procent.

Ifølge finansministeren har ATP gjort brug af en forkøbsret, da OTPP ønskede at sælge.

Og ATP har kun forhandlet med staten om at overtage pensionskassens ejerandel, lød det i december fra Wammen på pressemødet, da intentionen om købet blev offentliggjort.

Staten ejer i forvejen omkring 40 procent af lufthavnen, mens knap to procent af aktierne i lufthavnen er børsnoteret.

Tavs om gevinst

Lufthavnen har siden 2017 været på delvist canadiske hænder, men skal altså nu kontrolleres af staten. Staten har dog planer om at nedbringe ejerandelen til 50,1 procent, har Wammen tidligere fortalt.

Købet har imidlertid også affødt en række spørgsmål. For 32 milliarder er betydeligt højere end markedsprisen på andre europæiske lufthavne, hvilket Berlingske tidligere har beskrevet.

»Det er Finansministeriets vurdering, at der er tale om en købsaftale til markedspris,« lød det dog fra Wammen.

Hvorvidt ATP har taget sig betalt for på vegne af staten at opkøbe lufthavnen er dog uklart.

Berlingske har spurgt OTPP, hvad ATP betaler for den canadiske pensionskasses ejerandel.

»Det ønsker OTPP ikke at kommentere, da prisen er fortrolig,« lyder det.

Berlingske har ligeledes spurgt Finansministeriet, om der er forskel på den pris, ATP betaler canadierne for aktierne, og den pris, staten betaler ATP.

Derudover er ministeriet blevet spurgt, hvad differencen i givet fald er.

Her henviser Finansministeriet til ATP.

Hos ATP, som er blevet stillet sammen spørgsmål, er svaret imidlertid »ingen kommentarer«, hvilket Berlingske beskrev tidligere i januar.

De seneste år har ATP tabt en stor luns af danskernes tvungent indbetalte pensionsmilliarder.

ATP – der i dag forvalter knap 700 milliarder kroner – har siden 2021 formået at mindske formuen med ikke mindre end 250 milliarder kroner, hvilket skyldes en række fejlslagne investeringer.

Men hvor mange milliarder, lufthavnssalget har skæppet i den slunkne kasse, forbliver uvist.

En høj pris

Netop prisskiltet på 32 milliarder betød, at Nicolai Wammen kort før jul blev kaldt i samråd af Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Her kom det frem, at investeringsbankerne Rothschild & Co og SEB har rådgivet staten i forbindelse med købet og givet Finansministeriet et spænd for, hvor meget lufthavnen er værd.

Her oplyste Wammen, at prisen var i den høje ende af investeringsbankernes vurdering.

»Jeg kan da gå så langt som til at sige, at prisen ligger inden for spændet, og at det er tættere på den høje del af spændet end den lave,« sagde han.

Adspurgt om ATP´s rolle svarede ministeren dengang heller ikke på, hvorvidt ATP køber aktierne af canadierne til samme pris, som pensionskassen får af staten.

»Den pris, som vi har betalt til ATP, er blevet vurderet som at være markedsprisen,« lød det.

Der er medvind på ikke cykelstierne, men vejene for danske bilister.

Det er nemlig billigere end nogensinde at have og bruge sin bil – og kører man elbil, er det allerbilligst.

Det viser en ny analyse af de samlede omkostninger ved at købe og have de 20 mest solgte biler herhjemme. Den er lavet af Bilbasen og Spar Nord.

Totalomkostningerne ved at købe og eje en ny bil faldt i 2023 med ti procent, når man lægger elbiler, benzin- og dieselbiler sammen. Men for nye elbiler er det sammenlagt blevet 13 procent billigere.

»Analysen er et pejlemærke for, hvad det bedst kan betale sig at købe i 2025,« siger Jan Lang, der er markedsanalytiker på Bilbasen og står for analysen, som er blevet lavet hvert år siden 2003.

Den omfatter ti nye og ti brugte el- og benzinbiler.

»Prisfaldet på elbiler har gjort dem billigst både at købe og eje. Når elbiler bliver så billige, som de blev i løbet af 2024 med meget høje prisfald, så falder især finansieringsomkostningerne også. Elbiler er generelt større og dyrere end benzinbiler, men på trods af det er det stadig billigere at købe og have en elbil, fordi de er faldet så meget i pris,« siger Jan Lang.

Billigere for alle – men mest for elbilejere

Beregningerne viser, at mens totalomkostningerne ved at have en (hvilken som helst) bil i 2023 var på 3,01 kroner pr. kilometer, er det i 2024 faldet til 2,70 kroner. For elbilerne er faldet endnu mere markant. Her var totalomkostningerne i 2023 på 2,81 kroner pr. kilometer, men i 2024 faldt det til 2,44 kroner.

Ifølge cheføkonom Jens Nyholm fra Spar Nord har lavere priser og billigere strøm gjort elbiler mere attraktive og økonomiske i drift. Oveni kommer så lavere renteomkostninger og særlige finansieringstilbud til elbiler fra både banker og bilproducenter.

»Det har gjort elbilen til en mere fordelagtig og realistisk mulighed for flere. Dertil kommer, at beskæftigelsen er rekordhøj, mens både opsparing og realløn er genetableret oven på nogle vanskelige år med corona og efterfølgende inflationskrise,« siger Jens Nyholm.

Jan Langs tal viser, at danskerne lige nu går efter biler til 200.000-250.000 kroner, og der er stor gang i brugtbilsalget, hvor priserne også falder og falder.

Brugtbilsalget er betydeligt større end nybilsalget i Danmark. I 2024 blev der herhjemme solgt 173.047 nye personbiler af alle typer i Danmark. Samtidig blev der handlet over 450.000 brugte biler, hvoraf flere end 100.000 var brugte elbiler.

Ved indgangen til december 2024 kørte der i alt 2,86 millioner personbiler rundt på de danske veje. Heraf var de 1,75 millioner benzinbiler, 650.000 dieselbiler, 328.000 elbiler og 127.000 hybridbiler.

For hele 2024 var 51,5 procent af nybilsalget i Danmark elbiler.

Så stor er forskellen pr. kilometer

Jan Lang understreger, at der er store variationer i totalomkostningerne fra bil til bil.

»Nogle gange kan man godt købe for eksempel en billig dieselbil, men så er driftsomkostningerne høje. Danskerne er rationelle, når de køber bil, og der sælges ikke mange dieselbiler. De er meget dyrere, dieselprisen er lige steget, og afskrivningen er meget højere,« siger analytikeren.

Han anslår, at totalomkostningerne ved at have en benzinbil ligger 60-70 øre pr. kilometer højere end med en elbil. Og køber man en dieselbil, skal man lægge omkring 70 øre heroveni.

Elbiler har siden marts 2020 været den billigste bil at eje, når man ser på de samlede omkostninger fra køb til brug.

Alle beregningerne af totalomkostningerne dækker et år, fordi bilmarkedet – som 2024 viste – kan forandre sig rigtig meget på 12 måneder. Samtidig antages det i analysen, at man beholder bilen i tre år og når at køre 60.000 kilometer i den.

Danmark har netop rundet 30.000 ladepunkter til elbiler, nemlig i alt 30.439 ved udgangen af december – det er 12.071 flere end et år tidligere, viser tal fra brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører).

FDM forventer, at dyrere forsikringer og større værditab vil gøre det lidt dyrere at være bilejer i 2025. Det forventede, fortsatte prisfald på elbiler betyder, at mange med fordel kan køre et år eller to mere i deres benzinbil, vurderer bilorganisationen.

Det har aldrig været dyrere end nu at indtage sin kaffe.

Prisen på arabicabønner har slået den hidtidige rekord og nåede torsdag op på 3,68 dollar pr. pund (svarende til 454 gram), og de såkaldte futures på kaffe, hvor man aftaler fremtidige handelspriser, nåede op på hele 3,69 dollar pr. pund – en stigning på 15 procent alene i 2025.

Den hidtidige prisrekord på kaffe stammer tilbage fra marts 1977.

Gennem de seneste 12 måneder er prisen på arabicabønner steget med 94 procent, og de billigere robustabønner, der bruges som kaffepulver og som del af kaffeblandinger, er fulgt med op.

Bekymringer for kommende høst

De seneste prisstigninger skyldes, at verdens absolut største kaffeproducent, Brasilien, har færre bønner at sælge. Samtidig er der bekymringer for den kommende høst.

Handlende siger til nyhedsbureauet Reuters, at 70-80 procent af Brasiliens nuværende høst af arabicabønner nu er solgt. Landet står for næsten halvdelen af verdens samlede arabicahøst, og trods mere gunstigt vejr efter en svær tørke i 2024 står den kommende høst ifølge de brasilianske myndigheder til at blive 4,4 procent mindre end høsten i 2024.

»De globale forsyninger af kaffe forbliver begrænsede. I Vietnam går det langsomt fremad med salget af robustahøsten. Den arabica, som er høstet i Centralamerika og Colombia, er længere om at nå ud på markedet, og brasilianske bønder viser ikke megen interesse for at sælge mere,« lyder det fra analysefirmaet HedgePoint Global Markets.

Også kaffeeksporten fra Indien, der er verdens femtestørste robustaproducent, ventes at falde i år, nemlig med ti procent, som følge af lavere produktion og færre kaffetræer.

Verdens kaffeproduktion har de seneste par år været ramt af de ændrede klimaforhold, som har udløst både lange tørkeperioder og betydelige regnfald, der begge har medvirket til at ødelægge mange af de dyrkede arealer.

USA blev ikke straffet med kaffetold

Kaffe kan også bruges som våben. Det er en overvejelse, som Colombia gjorde sig i forbindelse med Donald Trumps trusler om at pålægge landet straftold, hvis ikke der blev gjort noget for at stoppe strømmen af illegale immigranter til USA.

20 procent af den kaffe, der importeres i USA, kommer fra Colombia, der er verdens tredjestørste kaffeproducent efter Brasilien og Vietnam.

Striden blev dog bilagt, inden den blev omsat til realiteter.

Ifølge brancheorganisationen International Coffee Organization er Europa den verdensdel, hvor der drikkes mest kaffe, nemlig svarende til 53,7 millioner sække af de sammenlagt 178,0 millioner sække, som blev produceret i sæsonen 2023/2024, der er de senest opgjorte tal.

Chokket, hvor den kinesiske ChatGPT-konkurrent DeepSeeks indtog på markedet udløste trecifrede milliardfald i aktiekurserne, lægger ingen dæmper på, hvor mange penge der skydes i kunstig intelligens.

Den japanske investeringsbank SoftBank forhandler lige nu om at pumpe 25 milliarder dollar (næsten 180 milliarder kroner) i selskabet bag ChatGPT, OpenAI, og dermed blive den største investor.

Samtidig melder Facebook-koncernens topchef og storejer, Mark Zuckerberg, ud, at han vil bruge »hundreder af milliarder« af dollar på kunstig intelligens, som han anser for at være fremtiden for den børsnoterede Meta-koncern bag Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads.

Vil være førende på kunstig intelligens

SoftBank er ifølge Financial Times og nyhedsbureauerne Bloomberg og Reuters i forhandlinger med OpenAI, hvis ChatGPT skabte det folkelige gennembrud for kunstig intelligens (KI) – en teknologi, som ikke var ny, men som alle pludselig fik adgang til at prøve kræfter med, da ChatGPT blev gjort frit tilgængelig i november 2022.

SoftBank går efter at blive den førende inden for kunstig intelligens gennem tættere bånd med OpenAI og topchefen Sam Altman.

De op mod 25 milliarder dollar, som der ifølge Financial Times har været forhandlet om gennem måneder, kommer oven i de flere end 15 milliarder, som SoftBank allerede har sat til side til Stargate – det store projekt til fremme af flere datacentre og bedre datainfrastruktur i USA, som Donald Trump præsenterede tidligere i januar sammen med blandt andet Softbanks topchef, milliardæren Masayoshi Son, Sam Altman og Oracle-stifter og bestyrelsesformand Larry Ellison.

Stargate lægger op til, at der investeres 100 milliarder dollar (720 milliarder kroner) i den massive satsning på kunstig intelligens.

Det er lige nu softwaregiganten Microsoft, som er storejer i OpenAI. Microsoft sidder på omkring halvdelen af ejerskabet.

Hverken OpenAI, SoftBank eller Microsoft ønsker at kommentere forlydenderne.

Zuckerberg klar med »hundreder af milliarder«

Hos Facebook vil Mark Zuckerberg bruge »hundreder af milliarder« dollar på at gøre sin koncern til den dominerende spiller inden for kunstig intelligens.

»Dette vil blive et virkeligt stort år. Det bliver intenst, fordi vi kun har omkring 48 uger til at nå til den bane, som vi ønsker at være på med kunstig intelligens,« fastslog han, hvis aktiepost giver ham bestemmende indflydelse på sin koncern, da han torsdag aften fremlagde regnskab for de sidste tre måneder af 2024.

Det viste et overskud på 62,4 milliarder dollar – 59 procent mere end i 2023.

Udmeldingen kom i dønningerne efter mandagens chok på verdens børser. Her raslede aktiekurserne i teknologigiganterne ned, efter at kinesiske DeepSeek havde offentliggjort sin konkurrent til ChatGPT. Det bemærkelsesværdige var, at den bygger på langt mindre krævende teknologi og markant lavere investeringer, end de trecifrede milliardbeløb, som teknologigiganterne har skudt i kunstig intelligens gennem de seneste to år.

Særligt hårdt ramt blev chipgiganten NVIDIA, men teknologigiganter og flere inden for energisektoren fik også skåret solide lunser af deres markedsværdi, fordi DeepSeeks metode kræver langt mindre energi for at holde teknologien i drift.

Energiforbruget ved kunstig intelligens er enormt og skaber stadigt flere problemer og bekymringer for fremtiden.

Massive investeringer fortsætter

Meta-koncernen, som den 40-årige Mark Zuckerberg står i spidsen for, har investeret massivt i kunstig intelligens gennem flere år. Han forudså ved regnskabspræsentationen, at Metas chatrobot, der lige nu har 700 millioner månedligt aktive brugere, men gerne skulle runde en milliard brugere ved slutningen af 2025, samt sprogmodellen Llama, der ligger bagved, vil blive de mest avancerede og mest anvendte på markedet.

Han meddelte samtidig, at han forventer, at der kommer en global standardmodel for kunstig intelligens og sprogmodeller, og at den bliver opensource, altså med fri adgang til at gennemgå programmeringen bagved.

»Det er vigtigt, at dette bliver en amerikansk standard, så vi tager det seriøst. Nogle af de nylige nyheder har kun forstærket vores overbevisning om, at dette er det rigtige at fokusere på,« sagde han.

Facebook-topchefen er under pres fra investorerne for at retfærdiggøre de massive investeringer, som han i sidste uge anslog til at blive på 60-65 milliarder dollar (op til 466 milliarder kroner) alene i 2025.

En moderne og noget mindre udgave af det navnkundige hurtigfly Concorden tager form.

Mere end to årtier efter den sidste tur i luften med Concorden har en amerikansk iværksættervirksomhed brudt lydmuren for første gang.

XB-1-flyet fra firmaet Boom Supersonic nåede tirsdag i denne uge op på en hastighed på 1.239 kilometer i timen – også kaldet for Mach 1, hvilket er lydens hastighed.

Det skete omkring 10,6 kilometer over Mojave-ørkenen i Californien på den amerikanske vestkyst.

Det var også her, at den legendariske pilot Chuck Yeager brød lydmuren for første gang i 1947.

Målet hedder 2029

Boom, der har base i Denver midt i USA, har siden grundlæggelsen i september 2014 arbejdet på at udvikle sit store Overture-fly, som topchef Blake Scholl håber at have klar til almindelige passagerflyvninger i 2029.

XB-1 er en prototype og lillesøster til Overture. Sidstnævnte har en længde på 61,3 meter og kan medbringe 64-80 passagerer afhængigt af indretningen. XB-1 er blot 19 meter langt.

»Betydningen er svær at overdrive. Der er gået 22 år, siden vi sidst havde en civil overlydsflyvning. Industrien er gået tilbage, i dag er vi her igen,« siger han begejstret til den britiske finansavis Financial Times.

Piloten på XB-1 var Booms cheftestpilot Tristan »Geppetto« Brandenburg, som nåede helt op på en hastighed af Mach 1,122, altså omkring ti procent hurtigere end lydens hastighed efter omkring 12 minutters flyvning.

Det var tilbage i 2003, at den britisk-franske Concorde fløj sin sidste tur efter at have været på vingerne gennem 27 år. Da var det blevet for dyr en flytype med et højt brændstofforbrug, ligesom den støj, som det forårsagede med sin høje hastighed, udløste stadigt flere bekymringer.

Overlydsfly er direkte forbudt i mange lande, fordi det skaber store knald i luften, når de gennembryder lydmuren. Derfor skal designet udformes, så knaldene bliver mindst mulige.

»Hvor som helst hen i verden på fire timer for 100 dollar«

Siden marts 2024 har XB-1-flyet været ude på 11 og nu altså 12 prøveflyvninger. Her nåede det 10. januar 2025 op på sin hidtil højeste hastighed på Mac 0,95, altså lige under lydens hastighed.

XB-1 er kun en tredjedel af størrelsen på Overture, som i sig selv er mindre, end et gennemsnitsfly i passagerfart er i dag. Overture ventes at koste omkring 200 millioner dollar (1,43 milliarder kroner) pr. fly.

Interessen er der dog. Boom har allerede for flere år siden sikret sig forbestillinger på Overture. Flyselskaber som United Airlines, American Airlines og Japan Airlines har tilsammen bestilt 130 Overture-fly.

Black Schroll anslår markedet for Overture-flyet, der bygges i nye og energisparende materialer som det lette og stærke kulfiber og med en motor til grønt brændstof, til »en del flere end 1.000 fly«, når det engang er klar til at tage passagerer med. Og disse skal nok berede sig på at skulle betale omkring 5.000 dollar (35.800 kroner) for et sæde, hvis flyselskabet skal tjene penge på at have dem med.

Black Schrolls drøm er dog fortsat, at man en dag skal kunne »flyve hvor som helst hen i verden på fire timer for 100 dollar«.

Med en forventet hastighed på Mach 1,7 – altså dobbelt så hurtigt som Airbus' eller Boeings i dag hurtigste fly – vil flyvetiden mellem London i Storbritannien og Miami i USA kunne gøres på mindre end fem timer, mens turen fra Los Angeles på den amerikanske vestkyst til Honolulu på Hawaii da vil tage blot tre timer.

Det har taget langt længere tid end forventet at få XB-1 gennem lydmuren. Det skulle være sket tilbage i 2022, hvilket allerede var flere år senere end oprindelig planlagt.

Til gengæld er Boom nu en af de få selskaber, der er tilbage på startbanen. I 2021 gik Aerion Supersonic, som havde Boeing og Lockheed Martin i ryggen, ned, mens et andet selskab, Exosonic, lukkede i november 2024.

Med i investorkredsen bag Boom er Sam Altman, den til tider kontroversielle topchef for ChatGPT-ejeren OpenAI, samt medstifteren af erhvervslivets svar på Facebook, LinkedIn, Reid Hoffman. Også det amerikanske luftvåben har skudt penge i udviklingen af overlydsflyene.