For godt et år siden stod internationale og danske medier i kø for at rapportere om Novo Nordisks store indflydelse på Kalundborg og på dansk økonomi. Nu valfarter de samme medier til Kinsala i County Cork i det sydlige Irland for at fortælle historien om, hvad der kan ske, hvis et område og et land bliver for afhængig af medicinalindustrien, og det uforudsete – som en toldkrig – rammer.

Lad det være sagt med det samme. Kinsala er i større problemer end Kalundborg. 

Gigantiske medicinalfabrikker fylder ganske vist voldsomt i landskabet omkring begge byer, og hovedparten af verdens glp-1-baserede diabetes- og vægttabsmedicin bliver produceret i de to byer. Men intet tyder på, at Kalundborg og Danmark kommer til at dele skæbne med Kinsala og Irland i den toldkrig, som USA har skudt i gang.

Som Berlingske har fortalt af flere omgange, har USAs præsident, Donald Trump, indtil videre holdt medicinalindustrien ude af toldkrigen, men han har samtidig gentagne gange sagt, at industrien vil blive pålagt told, og opfordret medicinalindustrien til at rykke produktionen til USA.

Før påske slog Donald Trump fast i en tale til en middag med republikanske politikere, at der kommer en told på lægemidler. Det fik dengang aktiekurserne på medicinalaktier til at dykke markant i både USA og Europa. 

En trussel mod national sikkerhed

I den forgangne uge kom det frem, at det amerikanske handelsministerium har indledt en såkaldt paragraf 232-efterforskning, som skal afgøre, om import af medicin og aktivstoffer til medicin kan udgøre en national sikkerhedsrisiko.

Hvornår undersøgelsen er afsluttet, og hvad det vil få af konsekvenser, hvis import af alle – eller særligt udvalgte – lægemidler og aktivstoffer viser sig at udgøre en national sikkerhedsrisiko, står indtil videre helt hen i det uvisse.

Usikkerheden har ikke gjort spekulationerne og bekymringerne på begge sider af Atlanten mindre hen over påsken. I USA frygter medicinalindustrien, patienter og læger for medicinmangel og endnu højere priser, mens det primært er medicinalindustrien og irerne, der frygter konsekvensen i Europa. 

Kun 15 procent af ingredienserne i de lægemidler, der er patentbeskyttede og sælges i USA, bliver i dag produceret i USA, mens 43 procent bliver produceret i EU, skriver mediet STAT. En stor del af EUs andel bliver produceret i Irland.

Når det gælder kopier af lægemidler, som er løbet af patent, står USA kun for 12 procent af produktionen, mens 35 procent stammer fra Indien og 18 procent fra EU.

Kina producerer ifølge STAT blot otte procent af den samlede mængde aktive stoffer i amerikansk medicin, men der er i mange tilfælde tale om nøgleingredienser til vigtige lægemidler.

Det er dén skæve fordeling, Trump vil have ændret. 

Irland i større problemer end Danmark

Det kan få store konsekvenser for Irland. Til gengæld er konsekvenserne for Danmark overordnet set overskuelige.

Det vurderer cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer.

»Den danske medicinaleksport direkte ind i USA udgør mellem 12 og 16 milliarder kroner, afhængig af, hvilken statistik, man ser på. I dag foregår en stor del af produktionen i USA eller med produktionsinput fra andre dele af verden. Så set med danske øjne ligger det i et overskueligt leje,« siger Tore Stramer.

Ifølge Tore Stramer har dansk medicinalindustri de seneste par år – fra 2022 til 2024 – reduceret sårbarheden over for amerikansk told markant. I 2022 udgjorde den direkte medicinaleksport til USA nemlig 46 milliarder kroner. Sidste år udgjorde den som nævnt op til 16 milliarder kroner.

Noget anderledes ser billedet ud i Irland. Medier som Financial Times, The Guardian og det amerikanske nichemedie STAT har været på besøg og kan berette om alt fra bekymrede panderynker til panikstemning ved udsigten til told målrettet medicinalindustrien. 

Irland har nemlig i de seneste 30 år ved hjælp af gunstige erhvervsvilkår og skattefordele fået store internationale medicinalselskaber, herunder ikke mindst store amerikanske selskaber, til at lægge medicinsk produktion i Irland.

60 procent af eksporten til USA er medicin

Noget af det, der har stukket Trump i øjnene er, at medicin ifølge The Guardian udgjorde godt 330 milliarder kroner eller godt 60 procent af Irlands vareeksport på omkring 540 milliarder kroner til USA i 2024. Importen af medicin til Irland fra USA nåede kun op på 33 milliarder kroner.

Irlands handelsoverskud med USA løb sidste år op i godt 370 milliarder kroner, og Irland står for op mod 40 procent af EUs handelsoverskud med USA, når vi alene ser på vareeksporten.

»Lige pludselig har Irland vores medicinalselskaber. Denne smukke ø med fem millioner mennesker har den samlede amerikanske farmaceutiske industri i sit greb,« lød det fra Trump, da han mødte den irske premierminister, Micheál Martin, i Det Ovale Værelse i marts i år.

»Jeg ville gerne have set, at USA ikke havde været så dumme i så mange år, ikke kun i forhold til Irland, men i forhold til alle,« tilføjede Trump, mens Micheál Martin forsøgte at finde den rette grimasse.

Selvom irerne finder trøst i, at det vil tage lang tid for medicinalselskaberne at flytte deres produktion til USA, og at de næppe lukker deres milliarddyre fabrikker ned fra den ene dag til den anden, frygter irerne ifølge de tre medier konsekvenserne af en told. 

Frygten går blandt andet på, at medicinalindustrien vil droppe yderligere investeringer i Irland, og at det vil spille over på irske underleverandører. Derudover frygter økonomer ifølge STAT, at en told på medicinalindustrien også vil ramme Irlands BNP-vækst.

Leo og Lundbeck kan bliver ramt

Så slemt går det næppe i Danmark, vurderer Tore Stramer, der ikke mener, at der er grund til at være særlig bekymret for dansk økonomi.

Selvom alles blikke blev rettet mod Kalundborg, da Novo Nordisks succes var på sit højeste for et år siden, har Novo Nordisk allerede rykket en stor del af sin produktion af medicin til det amerikanske marked til USA, hvor selskabet blandt andet har store påfyldningsfabrikker.

Så selvom aktivstofferne til Ozempic og Wegovy og til selskabets insulin bliver lavet i Danmark, sammen med injektionspenne og nåle, så udgør de danskproducerede ingredienser og dele en forholdsvis lille del af den samlede pris på Novo Nordisks produkter. 

Det er dog ikke det samme som at sige, at dansk medicinalindustri ikke vil blive ramt.

»Helt store virksomheder som Novo Nordisk har gode muligheder for i et vist omfang at omlægge deres produktion. Men vi har en stor underskov af mindre og mellemstore medicinalvirksomheder, der ikke har produktion i USA, og for hvem situationen er alvorlig,« siger Tore Stramer.

»Så der er ikke grund til at være særlig bekymret på dansk økonomis vegne, selvom det selvfølgelig kan mærkes. Der er mere grund til at være bekymret på virksomhedsniveau,« tilføjer Tore Stramer.

Små og mellemstore medicinalvirksomheder i Danmark vil reelt sige alle ud over Novo Nordisk.

Blandt de virksomheder, der ikke har produktion i USA, er Danmarks næststørste og tredjestørste medicinalselskaber, Lundbeck og Leo Pharma.

Ingen af selskaberne ønsker at kommentere udsigten til høj amerikansk told på deres produkter. Leo Pharma siger dog i en udtalelse, at de tager situationen meget alvorligt, selvom lægemidler endnu ikke er omfattet af de øgede toldsatser.

»Øget told på varer og tjenester fra EU og det meste af verden er en alvorlig bekymring for alle. Vi opfordrer til fortsat undtagelse af lægemidler fra sanktioner og toldsatser, så patienter over hele verden får bedre adgang til behandlinger, og essentiel medicin når dem, der har behov,« hedder det.

På havnen i Vejle ligger det mondæne og ikoniske Fjordenhus, som er tegnet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.

Udefra ligner bygningen en million. Indenfor bliver der jongleret med milliarder.

For her bor pengetanken Kirk Kapital, som ejes af familien Kirk Johansen – nogle af efterkommerne af stifteren af LEGO, Ole Kirk Christiansen.

Kirk Kapital har investeringer for milliarder af kroner og er ifølge sin hjemmeside »blandt de bedste, kløgtigste og mest erfarne inden for vores felt«.

Men pengetanken udmærker sig også på en anden måde:

Kirk Kapital ligger således helt i toppen over de virksomheder i Danmark, som betaler de højeste lønninger. Det viser en opgørelse, som dataplatformen BIQ har lavet for Berlingske.

Af selskabets seneste regnskab – der dækker over året 2023 – fremgår det således, at der var 23 ansatte, og at der blev betalt lønninger for 123 millioner kroner.

Med andre ord: Et snit på over fem millioner kroner pr. ansat.

»Kirk Kapital opererer med en stram og professionel governance-struktur, og aflønning sker i overensstemmelse med markedet og selskabets strategi om at tiltrække og fastholde nøglekompetencer,« lyder det i et svar fra Morten Jeppesen, der er presseansvarlig for Kirk Kapital.

Ifølge Jeppesen giver tallene fra regnskabet ikke »et retvisende billede af den faktiske lønudbetaling«.

Det begrundes med, at tallene blandt andet inkluderer »markedskonforme lønninger og bonusordninger til selskabets medarbejdere, samt værdiansættelsen af langsigtede incitamentsprogrammer til udvalgte ledende medarbejdere«.

»De stærkeste resultater«

På pladserne efter Kirk Kapital kommer blandt andet selskabet Unioil Supply fra Aalborg, som er specialiseret inden for leverancer af brændstof til skibsfarten.

Af selskabets regnskab for 2023/24 fremgår det, at året udmøntede sig i et overskud på 83 millioner kroner.

Unioil Supply – som er ejet af den stenrige familien Østergaard Nielsen – betalte i løbet af året 91 millioner kroner til sine 30 medarbejdere, hvilket svarer til lige over tre millioner kroner pr. ansat.

Direktør Troels Holch Jacobsen skriver i en mail til Berlingske, at selskabet konsistent har »de stærkeste resultater blandt virksomheder med base i Nordjylland«.

»De stærke finansielle resultater skyldes i meget høj grad, at vi har utroligt dygtige medarbejdere, som vi værdsætter meget højt,« skriver han.

Troels Holch Jacobsen skriver videre, at han ikke mener, at lønoplysningerne i selskabets seneste regnskab giver et »korrekt billede«, da de blandt andet indeholder »udgifter til ekstraordinære fratrædelsesordninger og ekstraordinære personaleudgifter«.

Han har dog ingen yderligere kommentarer til de konkrete tal.

Og lønninger er tilsyneladende et lidt ømtåleligt emne hos selskaberne på listen.

Hos kapitalfonden Gro Capital, som hovedsageligt beskæftiger sig med investering i teknologiselskaber, delte de 21 ansatte i 2024 en samlet lønsum på 44,5 millioner kroner – svarende til over to millioner kroner pr. ansat.

Berlingske har spurgt kapitalfonden ind til lønniveauet.

»Vi har ingen kommentarer,« skriver Peter Grimstrup, der har titel af vice president i Gro Capital.

Andre selskaber på listen tæller Axcel Management, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og Rederiet Isafold.

Men disse har ikke svaret på Berlingskes spørgsmål inden deadline.

Branche blev forgyldt

Når det gælder lønninger, har ingen andre brancher de seneste år kunnet hamle op med landets succesfulde energihandlere.

Det skyldes ikke mindst, at en lang række af branchens aktører mangedoblede deres indtjening i 2022, hvor energimarkederne rystede på grund af Ruslands invasion af Ukraine.

I 2022 tjente de 11 største energihandelsselskaber i Danmark samlet 42 milliarder kroner mod 4,5 milliarder kroner året før.

Og de ansatte fik del i guldregnen.

Hos selskabet Nitor Energy tjente de dengang 31 ansatte i snit 11,8 millioner kroner i løn på et år, mens 118 medarbejdere hos konkurrenten InCommodities tjente 13,1 millioner kroner i snit.

»Fordelingen mellem ansatte er et forhold mellem os og den enkelte ansatte. Jeg har dog klart den oplevelse, at alle på tværs af hele værdikæden har en fornemmelse af, at det har været et godt år for os, hvor alle har bidraget,« udtalte Jesper Johanson, stifter af og daværende direktør i Incommodities, dengang til Berlingske.

Siden er både indtjeningen og lønningerne i branchen dog faldet.

I Nitor Energys seneste årsregnskab – der dækker over 2023 – lød overskuddet på knap 250 millioner kroner. Samtidig tjente de 46 ansatte i selskabet i alt 58 millioner kroner, hvilket svarer til 1,25 millioner kroner pr. ansat.

Branchens største danske aktør, Danske Commodities, har netop afleveret regnskab for 2024 med et overskud lige over en milliard kroner.

Tallene viser desuden, at de 551 ansatte sidste år delte lige over 600 millioner kroner.

Altså var der i snit lidt over 1 millioner kroner pr. ansat.

»Velkommen til plantagen.«

Det er ifølge en sort kvinde ved navn Raina Pierce de ord, hun ville blive mødt med om morgenen, når hun tog på arbejde på elbilproducenten Teslas fabrik i Fremont i Californien. 

Raina Pierce var ifølge Reuters ansat til at montere låse på bilernes døre. Og her var det ifølge hende selv helt normalt at blive udsat for seksuel chikane og racistiske bemærkninger – blandt andet af en chef på stedet, som kvinden citerer for både at have sagt »velkommen til plantagen« og »velkommen til slavehuset« til sine medarbejdere.

Derudover skulle hun være blevet udsat for gennemgribende chikane i form af blandt andet et racistisk skældsord, som hun fortalte var skrevet overalt på fabrikken, inklusive på toiletterne.

Hun sagde også, at hun blev råbt ad og straffet for adfærd, som ikkesorte arbejdere blev undskyldt for.

Raina Pierce fortalte, at hun blev opfordret af en anden medarbejder til at opsøge hr-afdelingen, fordi vedkommende havde hørt lederne tale om hende på en måde, som ikke var o.k.

Derfor valgte Raina Pierce at sagsøge, hvad der nu er hendes tidligere arbejdsplads – og torsdag indgik hun og Tesla et forlig, viser en ansøgning, der er sendt til San Franciscos føderale domstol, som er underskrevet af begge parter. Det skriver Reuters.

Meget mere ved man dog ikke – forligets vilkår og størrelse er ikke blevet offentliggjort, og ifølge ansøgningen til domstolen arbejder begge parter på at færdiggøre en forligsaftale. 

Heller ikke parternes advokater har kommenteret aftalen. Tesla-ejer Elon Musk er ikke umiddelbart involveret. 

Sagen er imidlertid ikke den første af sin slags mod Tesla.

I marts sidste år blev en anden sag om racisme på selvsamme fabrik i Californien afsluttet, hvor en sagsøger gik med til et forlig på 3,2 millioner dollar. 

Overalt holdes vejret i øjeblikket, mens der ventes på mere afklaring om Trumps told. Bombastiske tiltag og mange kovendinger fra den amerikanske præsidents side har skabt en storm af usikkerheder.

Det påvirker aktiekurser, statsøkonomier og de globale handelsmønstre, men kan også ses i det mere konkrete. I butikkerne, i verdens havne og hos den enkelte virksomhedsejer, der skal forsøge at navigere i det hele.

Fremtiden for Beth Fynbo Benikes virksomhed, der sælges babyudstyr, så lys ud, indtil Trumps toldhammer ramte. Nu risikerer hun at miste sit livsværk og gå fra hus og hjem.

»Uden yderligere produkter, der kommer til USA, har vi ikke noget at sælge, hvilket betyder, at vi ikke har nogen indtægt. Uden indtægt kan jeg ikke betale mine ansatte, jeg kan ikke betale min forsikring, og jeg kan ikke betale mine lån. Hvis jeg misligholder mit lån, mister jeg mit hus,« fortæller hun.

Varerne bliver nemlig produceret i Kina, men sælges på det amerikanske marked. Det betyder, at hun bliver ramt af tolden på 145 procent og har opgivet at sende sit varelager over Stillehavet, selvom hun har givet over en million for at få det produceret, som Berlingske tidligere har beskrevet.

Historien om Beth Fynbo Benikes kamp for at holde sin virksomhed oven vande er endnu et eksempel på, hvordan virksomhedsejere verden over desperat kæmper mod Trumps told.

Milliardær og ejer af industrivirksomheden Linak, Bent Jensen, er veteran i dansk erhvervsliv, og har tidligere fortalt til Berlingske, at toldkrigen overgår alt andet, han har oplevet i sine 50 år som virksomhedsejer.

»Det er værre end både finanskrisen og coronanedlukningen på grund af uforudsigeligheden. Dengang vidste vi, hvad der skete, og hvor vi stod. Det gør vi ikke denne gang,« siger han.

Desperate for at komme af med varer

USA er Danmarks største eksportmarked. Sidste år kom 18 procent af de danske eksportindtægter fra USA. Eksporten af varer udgjorde 68 procent af den samlede danske eksport til USA, viser tal fra Danmarks Statistik.

I begyndelsen af april viste en rundspørge fra erhvervsorganisationen Danish Export, at 42 ud af 59 danske virksomheder med eksport til USA mente, at deres eksportmuligheder i landet er blevet dårligere eller meget dårligere, siden Donald Trump genvandt Det Hvide Hus.

Ikke én af virksomhederne i rundspørgen tror på bedre muligheder efter magtskiftet i USA.

Det er der en god grund til, for det er de virksomheder, der ender med regningen for tolden, forklarer økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Philipp Schröder.

»Den amerikanske importør skal betale tolden. Det gør, at den køber, man oprindeligt har forestillet sig at have en aftale med, måske trækker sig og ikke længere kan betale prisen, fordi køberen ikke kan komme af med dem til med den højere pris, de amerikanske forbrugere vil skulle betale,« siger han.

På kort sigt vil tolden føre til øget import og lavere priser, fordi mange virksomheder lige nu vil gå langt for at komme af med deres varer. Det giver en form for udsalgseffekt, siger Philipp Schröder.

»Man vil af med sit varelager for at slippe for huslejen og sætte ny produktion i gang. Der kan nogle være fristet til at tage et tab på det varelager. Hvis man tager et tab, kan det være, man bliver fristet til at æde lidt af sin egen profit for at sælge det billigt,« siger han.

Men ifølge Beth Fynbo Benike kan det ikke lade sig gøre for hende. 

»Vi havde budgetteret med, at vi godt kunne holde til, at der blev tilføjet 30-40 procent i told. Men ingen havde forventet, at det ville blive så vanvittigt,« siger hun.

På længere sigt vil tolden øge priserne for forbrugerne og føre til, at mange virksomheder må ændre i deres forsyningskæde, producere varer et andet sted eller sælge varerne til andre markeder.

»Det er en lang proces og ikke bare noget, man gør. Det er også derfor, man ikke ser den her type chok i tallene fra måned til måned,« siger Philipp Schröder.

Spørgsmålet er dog, om de mange afgørende valg bliver umulige at træffe, fordi udmeldingerne konstant ændrer sig, og EU endnu ikke er kommet med et samlet modsvar på tolden.

Markedet er »rystende nervøst«

I øjeblikket kan travlheden også ses i flere af verdens havne. Det gør sig især gældende, fordi nogle ikke kun har mulighed for at sende varer fra Kina til USA, men også kan sende dem fra Sydøstasien. Det siger Peter Sand, chefanalytiker ved konsulenthuset Xeneta, der overvåger og indsamler data om fragtmarkedet.

»Der ses i øjeblikket noget af et pres før lukketid, for eksempel i Vietnam, som er en af de helt store eksportører til USA. De står foran en gigantisk toldmur, hvis den told, der nu er sat på pause, kommer i spil igen«, siger han.

Det kan også aflæses i højere fragtrater og et større antal skibe på søen, samtidig med at risikoen for, at det hele pludseligt kan ændre sig.

»Hvis der sker noget den ene dag, kan det den anden dag være det modsatte. For så er der sket en ændring i den flipflop-politik, der har været udtrykt i USA de seneste par måneder, og det gør markedet rystende nervøst,« siger Peter Sand.

Han påpeger desuden, at der også i skibstrafikken er tegn på, at Europa snart kan blive ramt af en sværm af kinesiske varer.

»Rederne har gjort klar. De har annonceret flere afgange og mere kapacitet ud af Asien til Nordeuropa end nogensinde før,« slår han fast.

Det scenario gør danske virksomheder bekymret for, at Europa bliver oversvømmet af kinesiske varer, der ellers var tiltænkt USA, men ikke kan afsættes på grund af tolden på 145 procent.

Det drejer sig blandt andet om detailkoncernen Søstrene Grene og elektronikwebshoppen Proshop, der forbereder sig på at håndtere det bedst muligt, hvis det sker, har Børsen tidligere beskrevet.

»Jeg tror, det kan sætte sig i priserne i Europa i nedadgående retning, fordi der er for store lagre, som skal bringes ned,« sagde Poul Thyregod, der er topchef og medejer af Proshop, til Børsen.

Mange amerikanske giganter har ifølge The New York Times haft kræfterne til at handle med rettidig omhu. De har på grund af coronakrisen, flaskehalse i verdens havne og bekymringer for en kommende told på kinesiske varer spredt deres produktion for at undgå sårbarheder.

Apple laver nogle af deres iPads og Airpods i Vietnam og flere af deres iPhones i Indien. Walmart får flere varer produceret i Indien og Mexico, ligesom Nike og Samsung også får færre varer produceret i Kina.

En provokerende tanke

Selvom tolden rammer vidt og bredt er det ikke alle virksomheder der ser situationen sort. 

Industrivirksomheden Bramidan fortalte i sidste uge til Berlingske, at man kan holde produktionen hjemme og alligevel eksportere til USA i dag.

Selvom virksomhedens varer bliver pålagt told af den amerikanske præsident, gør konkurrenternes varer det også, fortalte administrerende direktør Jakob Lysholm Christensen.

Og fordi konkurrenterne enten ligger eller har underleverandører i Asien, hvor landene bliver ramt af en højere told, giver handelskrigen den danske virksomhed en fordel.

»Det er en provokerende tanke, men jeg tror på, at der er muligheder for danske virksomheder lige nu,« siger han.

Derfor var hans opfordring også at forsøge at skære igennem kaosset og se mulighederne.

Tiden vil vise, hvor det store toldslagsmål ender. EU drøfter nu, hvad modsvaret skal være. Samtidig er der intet, der tyder på, at krigen mellem USA og Kina har kurs mod en afslutning.

Færre og færre springer ud i livet som selvstændig og starter virksomhed i Danmark.

Faktisk er antallet af nyregistrerede virksomheder i Danmark i første kvartal af 2025 det laveste i ti år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, lavet af brancheorganisationen for små- og mellemstore virksomheder, SMVdanmark.

I første kvartal af 2025 blev der oprettet 6.531 nye virksomheder. Det er næsten en halvering i forhold til første kvartal af 2019, hvor der blev oprettet 11.024 nye virksomheder.

De tørre tal forstærker fortællingen om en dalende lyst til at blive selvstændig i Danmark. Hele 2024 slog også rekord for det laveste antal nyregistrerede virksomheder i ti år. 

Lysten – eller manglen på samme – er ikke uden konsekvenser, siger SMVdanmarks cheføkonom, Thomas Gress, der mener, at vi går glip af mange nye virksomheder og dermed potentielt af den vækst og udvikling, som nye iværksættervirksomheder skaber. 

»Vi skal have gjort noget ved det bureaukrati, som kvæler virkelysten hos rigtig mange nystartede, mindre virksomheder. Vi hører fra flere af vores medlemmer, at havde de vidst, hvor meget det krævede at starte op, så er de ikke sikre på, at de ville gøre det,« udtaler han. 

Udviklingen skal ses i lyset af, at den samlede beskæftigelse i Danmark er steget markant i samme periode – flere og flere kommer altså i arbejde. 

Thomas Gress taler derfor om, at Danmark bliver mere og mere et »lønmodtagerland«.

Store iværksætterambitioner, men ikke nok

Men Danmark har store ambitioner på iværksætteriets vegne. 

Faktisk skal Danmark ifølge erhvervsminister Morten Bødskov være »et iværksætterland i verdensklasse«. Det udtalte han i februar, i forbindelse med at en del af en bred politisk aftale mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti blev indgået.

Aftalen, der er blevet døbt »iværksætterpakken«, indeholder 41 initiativer fordelt på temaer som »adgang til kapital«, »færre byrder« og »mindre bøvl«. 

Strategien indeholder blandt andet bedre muligheder for at rejse investeringer til sin virksomhed, men også en sænkning af prisen for at starte et anpartsselskab og bedre barselsvilkår for iværksættere. 

Men de nye tal er ifølge erhvervsordfører for De Konservative, Helle Bonnesen, et bevis på, at arbejdet for iværksætteri ikke er slut.

»Alle delene i vores iværksætterstrategi er jo ikke kommet helt op og flyve endnu, men det kunne godt tyde på, at det ikke er nok,« lyder det.

Selv mener hun, at iværksætterpakken var »første skridt«, og at der ligger et stort potentiale i at arbejde med kulturen omkring iværksætteri.

»Vi har jo ikke rigtig en kultur for iværksætteri i Danmark. Det er ikke noget, man bliver motiveret til, hverken som ung eller som nystartet. Vi har i høj grad en kultur, der varetager arbejdstagerne,« bemærker hun og forklarer, at De Konservative i øjeblikket arbejder på udspil, der skal gøre endnu mere for små erhvervsdrivende i Danmark.

Temaerne vil hun endnu ikke løfte sløret for. 

Europæerne ser i stor stil væk fra det ellers tidligere populære elbilmærke Tesla, når de skal vælge ny bil.

I hele Europa leverede Tesla 37 procent færre biler i første kvartal af 2025 sammenlignet med den tilsvarende periode i 2024, skriver bilmediet Boosted.

I Danmark er der blevet solgt godt 56 procent færre Teslaer i årets første kvartal sammenlignet med første kvartal 2024, mens salget i Tyskland eksempelvis er faldet med hele 62 procent.

Der er dog et europæisk land, der ikke følger den trend. Og det er Storbritannien.

Her der blevet solgt seks procent flere Teslaer i årets første kvartal sammenlignet med første kvartal sidste år.

Det stigende salg i Storbritannien forklares af Boosted med, at de fire forenede britiske lande ikke er underlagt EUs told på kinesiske elbiler, da de ikke er medlem af EU. Og flere Tesla-modeller, blandt andet Model Y, produceres i Kina.

Derudover købes mange Teslaer som firmabiler i Storbritannien og er derfor ofte bestilt måneder i forvejen.

For Tesla blev 2024 det første år nogensinde med en nedgang i salget. Den trend er dermed fortsat ind i 2025, hvor Elon Musks  engagement i både Donald Trumps regering og tilknytning til den europæiske højrefløj har fået flere til at fravælge Tesla.

»Det er første gang, at vi ser effekten af den nylige skade på varemærket. Disse vækstrater vil sandsynligvis forværres i indeværende kvartal,« sagde Gene Munster, der er ledende partner i Deepwater Asset Management, ifølge nyhedsbureauet Reuters i sidste uge.

Analytikeren forventer, at Teslas 2025-salg vil ligge ni procent lavere end de 1,79 millioner biler, som producenten leverede i 2024, hvor kinesiske BYD indtog tronen som verdens største elbilleverandør.

Tesla på femtepladsen i Danmark

Det svækkede salg af Tesla i Danmark kan ses ved, at den ellers mest populære bilmodel, Model Y, har fået halveret sit salg i landet i første kvartal 2025 sammenlignet med sidste år. 

Hvor modellen før var på førstepladsen, er det nu den femtemest populære bil i Danmark. 

God eftermiddag kære Berlingske-læser.

Her kommer din overflyvning af dagens erhvervshistorier, hvor vi samler op på interessante emner fra erhvervsmedierne i både ind- og udland.

God læselyst!

#1 LEGO kæmper med klimaet

En række eksperter er dykket ned i LEGOs klimamål og strategi. De peger alle på, at virksomheden, der laver legetøjsplastikklodser, står med store udfordringer med at reducere deres klimaaftryk.

Det skriver Finans.

LEGO har flere klima- og bæredygtighedsmål, som de skal have opfyldt, men eksperterne, som Finans har talt med, sætter ord på det klimadilemma, som LEGO står med.

Virksomheden skal nemlig reducere sin samlede udledning med 37 procent inden 2032, men samtidig har LEGO tocifrede vækstrater, producerer LEGO-klodser baseret på kulsort olie og er trods ti års massive investeringer i at finde en klimavenlig afløser til den klassiske klods stadig ikke nået i mål.

Det mener eksperterne er en »enorm« udfordring.

#2 Viceborgmester ville tilstå svindel – nu har han fortrudt

Den konservative viceborgmester i Skive, Mogens Birkelund, er blevet tiltalt for svindel med EU-midler. Det skulle vedrøre rådgivning om energiforbedringer i forbindelse med hans professionelle virke.

Det var Skive Folkeblad der i sidste uge afslørede den ellers ukendte sag, men nu kan Finans fortælle videre.

For Mogens Birkelund ville først tilstå sagen, men nu har han fået kolde fødder og vil trække tilståelsen tilbage.

Han var blevet fortalt af sin advokat, at sagen ville udløse tre til seks måneders fængsel og næppe blive omtalt i medierne. Derfor ville han tilstå for at få det løst hurtigt og komme videre.

Men så ramte sagen offentligheden, og så skiftede viceborgmesteren mening:

»Min kone forlanger, at jeg tager retssagen og forsvarer mig,« siger Mogens Birkelund til Finans.

#3 Fransk våbenkæmpe vil investere stort i Danmark

En af Europas største våbenaktører, Thales, melder sig klar til at investere massivt i Danmark.

Det skriver Børsen.

Mens det danske forsvar i årevis har satset på militært isenkram fra USA, har franske Thales været skubbet til siden. Men det vil våbengiganten nu gøre op med.

Thales har allerede en fabrik i Ballerup, men her laver de betalingskort til danske bankkunder – det vil de nu lave om på ved at investere mere i Danmark og producere mere materiale til forsvaret.

Pascale Sourisse, der er en del af topledelsen i Thales, mener nemlig, at Europa har masser af styrke. Derfor er hun ikke bekymret for en europæisk forsvarsblok uden om USA.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: SAS klar med mere luksus på fly i Europa – Business Class vender tilbage

Sidst på året bliver det igen muligt at flyve Business Class på SAS’ europæiske ruter. Det sker, fordi rejsende i stigende grad efterspørger flere premiumprodukter, fortæller SAS-topchef Anko van der Werff.

Mere kan læses her.

B: Marjorie Taylor Greene købte aktier kort før toldopbremsning

De, der tog Donald Trumps bemærkning om aktiekøb alvorligt, kort tid inden han bremsede op for toldkrigen, har gjort sig en god handel. Nu er det kommet frem, at en af dem er MAGA-støtten Marjorie Taylor Greene.

Det kan du læse mere om her.

C: Zuckerberg kæmper for ikke at skulle sælge Instagram

En banebrydende retssag er i gang. Den kan i sidste ende tvinge Meta-koncernen til at sælge Instagram, hvor de største indtægter kommer fra, og måske WhatsApp. Retssagen trykprøver Donald Trumps kamp mod teknologigiganterne.

Læs mere her.

Det bliver nu muligt igen at bestille de dyre Business Class-sæder på rejser med SAS i Europa.

Det skandinaviske luftfartsselskab mærker en stigende efterspørgsel efter mere komfort og gør nu de dyrere sæder tilgængelige på forbindelserne mellem europæiske byer.

Hidtil har det kun været muligt at købe Business Class-billetter på langdistanceruterne til andre kontinenter.

»Vi genindfører Business Class fra 1. november og begynder at sælge billetterne fra maj,« siger Anko van der Werff, topchef i SAS, i et interview til Berlingske.

I mange år har der ikke været tilstrækkelig efterspørgsel efter de dyrere billetter på rejser inden for Europa.

Det er dog ved at ændre sig.

»Når jeg taler med folk på hotellerne, fortæller de, at kunderne generelt bestiller kortere, men dyrere ophold. De oplever, at flere kunder rejser torsdag til søndag, tager deres partner med og vælger et bedre hotel. Den trend mod mere premium kan vi som luftfartsselskab også se,« siger Anko van der Werff.

I dag har SAS to klasser på de europæiske forbindelser – den billigste GO-kategori og det lidt dyrere Plus-niveau. Fremover bliver Plus skiftet ud med Business Class på alle europæiske flyvninger, bortset fra indenrigsruterne i Danmark, Norge og Sverige. GO kommer fremover til at hedde Economy.

På langdistanceruterne vil mellemkategorien Plus skifte navn til Premium, mens GO også her fremover kommer til at hedde Economy. Business Class på de lange ruter bliver fastholdt, men vil dog opleve en række forbedringer som blandt andet bedre mad.

Nyt marked

SAS sløjfede Business Class-konceptet for mere end ti år siden, fordi markedet på det tidspunkt var helt anderledes. Her var fokus i højere grad på pris, men i dag efterspørger flere passagerer produkter med bedre service.

»Folk tillader sig selv at bruge lidt mere. Når de tager afsted, tænker de, at de vil have det godt, og det betyder, at de bruger flere penge på restauranter, hoteller og på flyrejsen. Det er helt klart også noget, som vi mærker,« siger Anko van der Werff.

En Business Class-billet i Europa vil give en plads forrest i flyet, og man er dermed sikret, at man kan komme først ind og ud. Der vil samtidig altid være et garanteret frit midtersæde, som giver mere komfort.

Der kommer også til at blive serveret betydelig bedre mad end i dag, og det vil ikke længere ankomme på plastiktallerkner, men på rigtig porcelæn.

Det vil være en ny type kabinedeler, som tydeligere adskiller Business Class fra resten af flyet. Det betyder blandt andet, at kun Business Class-passagerer kan benytte toiletterne forrest i flyet.

Hvad kommer det til at koste?

I lufthavnen kan passagererne på Business Class bruge den hurtigere fast track-linje, ligesom der vil være mulighed for at benytte lounger i en række nye lufthavne rundtom i Europa. Tidligere var det for Plus-kunderne stort set kun muligt i de skandinaviske lufthavne.

Prisen vil SAS ikke udtale sig om.

Men kigger man på, hvad en flybillet koster til New York, kan den fås for omkring 2.500 kroner for en enkeltbillet for en såkaldt GO-billet, der er den billigste kategori. Vælger man mellemniveauet, hvor man blandt andet får mere benplads, er prisen cirka 7.500 kroner, mens et Business Class-sæde koster godt 14.000 kroner

Ved det regnestykke er en Business Class-billet mere end fem gange så dyr som den billigste billet. I dag koster en billet til London omkring 1.200 kroner, og en tilsvarende forskel vil betyde, at prisen vil ende på mere end 6.000 kroner. 

Bliver prisen mere tilsvarende det nuværende mellemniveau på langdistanceruterne, kommer SAS til at skulle have knap 4.000 kroner for en enkeltbillet til London.

Apple har sikret sig en overraskende førsteplads ved at være det bedstsælgende mobilmærke i verden i årets første tre måneder, men glæden i hovedkontoret i Cupertino er behersket, for der er fortsat udsigt til store udfordringer og usikkerhed for den amerikanske mobilgigant.

Ifølge analysefirmaet Counterpoint, som følger mobilmarkedet tæt, er det første gang, at Apple formår at være verdens største i et første kvartal.

Her blev sydkoreanske Samsung slået på målstregen. Apple stod i januar-marts for 19 procent af samtlige solgte smartphones i verden, og det er særligt øget salg i Japan og Indien, som trækker Apple op. Sammenlagt solgte Apple fire procent flere iPhones end for et år siden.

Normalt er det i fjerde kvartal, at Apple henter sit store salg. Her er årets nye iPhones nemlig nået ud på hylderne verden over, og julekvartalet er for enhver elektronikproducent årets bedste.

Halvanden million iPhones fløjet ind i hast

Det samlede mobilsalg i første kvartal lå tre procent højere end for et år siden, og navnlig salget i januar var stærkt. Apples lancering af iPhone 16e, som er en opfølger til iPhone SE og en lidt mindre og ikke helt så dyr udgave af selve iPhone 16-telefonerne, samt Samsungs lancering af de nye toptelefoner Galaxy 25 har trukket læsset i det øgede salg.

USAs handelskrig mod resten af verden lagde dog hurtigt en dæmper på fremgangen, og Counterpoint forventer, at mobilsalget i 2025 vil blive ringere end i 2024, særligt i USA, hvor straftolden vil udløse højere forbrugerpriser. Apple producerer fortsat størstedelen af sine iPhones i Kina og fragter dem til USA, hvorved de rammes af præsident Donald Trumps handelskrig.

Nogle analytikere anslår, at iPhone-køberne i USA risikerer prisstigninger på 30-40 procent på den næste iPhone.

Apple har kæmpet for at undgå at blive ramt af Donald Trumps straftold, sådan som det lykkedes at undgå det under Trumps første præsidentperiode. Men Apple-topchef Tim Cook har taget forholdsregler. Han hyrede fragtfly til at få bragt 600 ton iPhones, svarende til halvanden million styk, til USA fra Indien, hvor Apple også har produktionsfaciliteter, for at undgå en pludselig straftold.

Samsung stod i januar-marts 2025 for 18 procent af det samlede mobilsalg i verden, en tilbagegang på fem procent, mens kinesiske Xiaomi – verdens tredjestørste mobilproducent – nu sidder på 14 procent af verdens mobilsalg, en fremgang på fem procent, der især er hentet på det kinesiske hjemmemarked, der er verdens største mobilmarked.

Kina er Apples tredjestørste marked efter USA og Europa. Her har Apple i nogen tid haft problemer, fordi kineserne køber kinesiske mærker som Xiaomi og Huawei.

Hjælpende hånd fra Trump

Donald Trump besluttede 11. april at undtage smartphones, computere og forskellig anden elektronik fra den straftold på 145 procent, som ellers var blevet pålagt varer fra Kina. Dermed rammes Apple lige nu »kun« af den almindelige basisstraftold mod Kina på ti procent. Undtagelserne er dog midlertidige, understregede præsidenten to dage senere.

Apple-aktien havde allerede mistet 800 milliarder dollar i markedsværdi, men steg med 2,2 procent, da nyheden kom frem, og Donald Trump sagde, at han havde fortalt Tim Cook om, hvordan han havde hjulpet ham.

Apple er svært afhængig af sit iPhone-salg. Det udgør mere end 55 procent af Apples samlede omsætning, som i 2024 var på 395,7 milliarder dollar (2,6 billioner kroner). IPhonen er samtidig nøglen til hele det univers, som Apple har opbygget omkring den, og som i stigende omfang henter milliarder og atter milliarder ind til Apples pengetank, der er navnkundig for at bugne med kontanter.

Apple sad i 2024 på 63 procent af det danske smartphonemarked, mens Samsungs markedsandel var på 24,8 procent af det samlede mobilsalg. Det viser tal fra analysefirmaet IDC, som følger teknologimarkederne tæt. Kinesiske Oppo var det tredjemest solgte mobilmærke i Danmark i 2024 med 5,3 procent af markedet.

Trods flere forsøg er det ikke lykkedes for Meta-topchef og -storejer Mark Zuckerberg at få stoppet den banebrydende retssag, som nu risikerer at ende med, at billedtjenesten Instagram og beskedtjenesten WhatsApp skal frasælges.

Mandag begyndte den meget omtalte sag ved en domstol i Washington, hvor USAs konkurrence- og forbrugermyndigheder vil have Meta-koncernen, der tidligere hed Facebook, dømt for ulovligt at knuse konkurrencen ved at købe Instagram og WhatsApp for mere end ti år siden.

»De besluttede, at konkurrencen var for hård, og at det ville være lettere at købe deres konkurrenter end at konkurrere med dem,« siger Daniel Matheson, som er advokat for konkurrencemyndigheden Federal Trade Commission (FTC).

Retssag trykprøver Trump

Retssagen følger med enorm opmærksomhed. Den vil nemlig trykprøve præsident Donald Trumps løfter om at gå efter teknologigiganterne. Samtidig står hele Mark Zuckerbergs fremtid på spil, eftersom visse opgørelser ifølge nyhedsbureauet Reuters viser, at Meta henter omkring halvdelen af sin indtjening i USA fra Instagram.

Meta-koncernen oplyser ikke, hvor stor omsætning de enkelte tjenester har, men annonceanalysefirmaet EMARKETER anslog således i december, at Instagram i 2025 ville levere en indtjening til Meta-koncernen på 37,13 milliarder dollar (243,7 milliarder kroner). Det er lidt over halvdelen af koncernens samlede indtjening i USA, og Instagram har dermed en større omsætning pr. bruger end noget andet socialt medie, herunder Facebook. 

Den 40-årige Mark Zuckerberg besvarede mandag roligt spørgsmål i vidneskranken, samtidig med at han forsøgte at slå tilbage.

Meta købte Instagram i 2012 for en milliard dollar og WhatsApp i februar 2014 for 19 milliarder dollar. Begge var Metas største opkøb og fungerede som en fremtidssikring af den børsnoterede koncern.

FTC har fremlagt e-mail fra Mark Zuckerberg, hvori han foreslår at købe Instagram som en måde at neutralisere en mulig Facebook-konkurrent på, og hvori han udtrykker bekymring for, at den krypterede beskedtjeneste WhatsApp kunne udvikle sig til et socialt netværk. FTC anfører, at Meta i dag sidder på et monopol på de platforme, hvor brugerne deler indhold med venner og familiemedlemmer.

Meta mener omvendt, at opkøbene har være til gavn for brugerne, og at der i dag er konkurrence fra ByteDances TikTok, Googles YouTube og Apples beskedapp, iMessage.

Google afventer straffen

I fjerede kvartal 2024, som er de senest offentliggjorte tal, var der ifølge koncernen 3,35 milliarder dagligt aktive brugere på Facebook, Instagram, Messenger og/eller WhatsApp. WhatsApp er Metas største app, hvad angår antallet af daglige brugere, og er i færd med at ruste op for at tjene flere penge. Lige nu bidrager WhatsApp kun med en lille bid af den samlede indtjening i Meta-koncernen.

Retssagen ventes at strække sig frem til juli. Hvis FTC vinder, skal myndigheden bevise, at et tvangssalg af Instagram eller WhatsApp vil genskabe konkurrencen.

Google blev for nylig dømt til at være et monopol og afventer selve straffen. Også denne sag følges med stor opmærksomhed.

Amazon og Apple skal også i retten efter krav fra de amerikanske myndigheder.

Trods teknologigiganternes mange ændringer og topchefernes deltagelse ved indsættelsen af Donald Trump som præsident 20. januar, er konkurrencesagerne mod dem ikke blevet standset.

I marts gentog det amerikanske justitsministerium et krav, som Joe Bidens regering fremsatte, om at en domstol skal bryde Googles monopol på internetsøgninger, muligvis ved at kræve et frasalg af mobilsoftwaren Android.